Örebro SK
Hjemmebane
Behrn Arena
Rudbecksgatan 52 G, Örebro
Kapacitet: 14500
Overflade: n/a
Örebro SK Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Örebro SK kampe i Superettan i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende Örebro SK kampe, samt de Örebro SK kampe der allerede er spillet.
Örebro SK Kommende Kampe
Runde 30
Trelleborgs FF
Örebro SK Færdigspillede Kampe
Runde 29
Örebro SK
Runde 28
Örebro SK
Runde 27
Helsingborgs IF
Runde 26
Örebro SK
Runde 25
Kalmar FF
Runde 24
Örebro SK
Runde 23
IK Brage
Runde 22
Örebro SK
Runde 21
Sandvikens IF
Runde 20
Örebro SK
Runde 19
Örebro SK
Runde 18
Västerås SK
Runde 17
Örebro SK
Runde 16
GIF Sundsvall
Runde 15
Umeå FC
Runde 14
Örebro SK
Runde 13
Landskrona BoIS
Runde 12
Örebro SK
Runde 11
Örebro SK
Runde 10
Östersunds FK
Runde 9
Utsiktens BK
Runde 8
Örebro SK
Runde 7
IK Oddevold
Runde 6
Örebro SK
Runde 5
Falkenbergs FF
Runde 4
Örgryte IS
Runde 3
Örebro SK
Runde 2
Varbergs BoIS
Runde 1
Örebro SK
Örebro SK Stillinger
Her kan du se Örebro SKs aktuelle stillinger i Superettan for sæsonen 2025.
Örebro SK ligger lige nu på 14.-pladsen med 21 point efter 29 kampe.
Örebro SK har vundet 4 kampe, spillet 9 kampe uafgjort, og tabt 16 kampe. I stillingen har Örebro SK en målforskel på -15 (scoret 38, indkasseret 53)
Du kan se tabellen med Örebro SK stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Kalmar FF
|
29 | 18 | 10 | 1 | 51 | 19 | 32 | 64 |
|
| 2 |
Västerås SK
|
29 | 19 | 5 | 5 | 58 | 29 | 29 | 62 |
|
| 3 |
Örgryte IS
|
29 | 16 | 7 | 6 | 56 | 32 | 24 | 55 |
|
| 4 |
IK Oddevold
|
29 | 13 | 9 | 7 | 41 | 32 | 9 | 48 |
|
| 5 |
Falkenbergs FF
|
29 | 11 | 10 | 8 | 51 | 35 | 16 | 43 |
|
| 6 |
Varbergs BoIS
|
29 | 11 | 10 | 8 | 44 | 38 | 6 | 43 |
|
| 7 |
Landskrona BoIS
|
29 | 11 | 8 | 10 | 38 | 43 | -5 | 41 |
|
| 8 |
GIF Sundsvall
|
29 | 11 | 6 | 12 | 35 | 37 | -2 | 39 |
|
| 9 |
Helsingborgs IF
|
29 | 10 | 8 | 11 | 38 | 38 | 0 | 38 |
|
| 10 |
IK Brage
|
29 | 10 | 8 | 11 | 47 | 50 | -3 | 38 |
|
| 11 |
Sandvikens IF
|
29 | 11 | 5 | 13 | 31 | 47 | -16 | 38 |
|
| 12 |
Östersunds FK
|
29 | 9 | 9 | 11 | 33 | 46 | -13 | 36 |
|
| 13 |
Utsiktens BK
|
29 | 7 | 9 | 13 | 45 | 49 | -4 | 30 |
|
| 14 |
Örebro SK
|
29 | 4 | 9 | 16 | 38 | 53 | -15 | 21 |
|
| 15 |
Trelleborgs FF
|
29 | 5 | 6 | 18 | 22 | 50 | -28 | 21 |
|
| 16 |
Umeå FC Akademi
|
29 | 3 | 7 | 19 | 26 | 56 | -30 | 16 |
|
Örebro SK Spillere sæsonen 2025
Her er alle 25 spillere på Örebro SKs hold i 2025, til både Superettan og andre turneringer som Örebro SK er med i:
Alai Ghasem
Forsvarer
Trøje #2
Joseph Baffoe
Forsvarer
Trøje #3
E. McCue
Forsvarer
Trøje #4
Ted Modig
Forsvarer
Trøje #5
Samuel Kroon
Forsvarer
Trøje #11
Dino Salihović
Forsvarer
Trøje #12
Carl Astvald
Forsvarer
Trøje #15
Karl Söderström
Forsvarer
Trøje #16
Victor Sandberg
Forsvarer
Trøje #26
John Stenberg
Forsvarer
Trøje #32
Melvin Bajrović
Midtbanespiller
Trøje #6
Erik Andersson
Midtbanespiller
Trøje #7
Antonio Yakoub
Midtbanespiller
Trøje #9
Sebastian Tipura
Midtbanespiller
Trøje #10
Simon Amin
Midtbanespiller
Trøje #21
Wessam Dukhan
Midtbanespiller
Trøje #24
Ludvig Richtnér
Angriber
Trøje #14
Kalle Holmberg
Angriber
Trøje #17
Erman Hrastovina
Angriber
Trøje #18
Blessing Dankwah
Angriber
Trøje #19
Hasan Dana
Angriber
Trøje #45
Ahmed Mousa
Angriber
Trøje #99Örebro SK Historie og Info
Örebro Sportklubb – eller blot Örebro SK, ÖSK eller det folkelige tilnavn Svartvitt – indtager en særlig plads i svensk fodboldhistorie. Klubben blev stiftet helt tilbage i 1908 og har siden markeret sig med 50 sæsoner i Allsvenskan, adskillige medaljer og en lang række teknisk dygtige spillere samt farverige trænere. Samtidig er ÖSK blevet berømt for sin udholdenhed: Ingen anden forening har opholdt sig så mange år i den svenske topdivision uden nogensinde at løfte mesterskabspokalen.
Historien om Örebro SK er fuld af dramatiske op- og nedture. Fra de spæde kampe i lokale serier, over de første oprykninger til Allsvenskan i 1940’erne og de 18 sammenhængende år på højeste niveau fra 1960 til 1978, til Roy Hodgsons taktiske satsninger i 1980’erne, Sven Dahlkvists gulddrømme i begyndelsen af 1990’erne og de økonomiske stormvejr, som kulminerede i en licensnægtelse i 2004. På trods af kriserne har klubben gang på gang rejst sig, senest med bronzemedaljen i 2010 og et cupsølv i 2015, inden endnu en nedrykning i 2021 tvang foreningen til at genetablere sig i Superettan.
Den følgende artikel dykker ned i alle tænkelige aspekter af Örebro SK. Fra identiteten og nutidige organisationsforhold til et minutiøst historisk tilbageblik, analyse af de sportslige præstationer, portrætter af nøglepersoner og et overblik over klubbens betydning for byen og for svensk fodbold som helhed. Artiklen er struktureret i tematisk opdelte afsnit, så læseren kan orientere sig i lige præcis de emner, der måtte have interesse.
Identitet og kendetegn
Navn og tilhørsforhold
Klubnavnet Örebro Sportklubb blev besluttet på stiftelsesdagen 28. oktober 1908, efter at 79 unge medlemmer havde brudt med IFK Örebro. Flere navne var i spil – blandt andet Örebro Idrottsförening og Örebro Allmänna Idrottsklubb – men beslutningen faldt på Örebro SK, der signalerede åbenhed over for flere sportsgrene. I dag er det dog især fodboldsektionen, som sætter dagsordenen.
ÖSK er tilknyttet Örebro Läns Fotbollförbund og repræsenterer dermed hele regionen i nationale turneringer. Klubben har gennem årene fastholdt en stærk lokal forankring, hvilket kommer til udtryk i en stor andel regionale ejere i investorselskabet Örebro Spelarinvest samt et betydeligt lokalt publikumsengagement.
Klubfarver og dragt
ÖSK startede – i tråd med tilnavnet Svartvitt – oprindeligt i helsorte trøjer. I 1922 besluttede bestyrelsen at skifte til de nu ikoniske hvide trøjer med sorte shorts. Farveskiftet blev startskuddet til en stærk visuel identitet, som stadig er blandt de mest genkendelige i svensk fodbold.
Kælenavne og symbolik
Tilnavnet Svartvitt henviser direkte til spillernes farver. Et andet populært kaldenavn er Kubanerna – en betegnelse, der oprindeligt pegede på den polske målmaskine Miroslaw “Kuba” Kubisztal, som begejstrede fanskaren i begyndelsen af 1990’erne. Kubisztals præstationer var så markante, at klubbens organiserede fangruppering stadig bærer navnet Kubanerna Örebro.
Stadion
Eyravallen / Behrn Arena
Klubbens hjemsted blev indviet i 1923 under navnet Eyravallen. Banen spillede fra starten en vigtig rolle, ikke blot som sportsligt samlingspunkt, men også økonomisk: Som banens ejer fik ÖSK i 1925 lov at blive i division 2 trods en næstsidsteplads, fordi planägare-reglen gav visse dispensationer til stadionejere.
I 2005 gennemgik anlægget en større modernisering og skiftede samtidigt sponsors navn til Behrn Arena. På trods af navneændringen lever den gamle betegnelse Eyravallen videre i folkemunde. Publikumsrekorden stammer fra derbyet mod Degerfors IF i 1961, hvor hele 20.066 tilskuere fyldte tribunerne – et tal, der fortsat står som klubrekord.
Historisk oversigt
Grundlæggelsen 1908–1911
Det første spadestik til ÖSK blev som nævnt taget på Kafé National i oktober 1908. Blot et halvt år senere, i foråret 1909, spillede klubben sine første organiserede fodboldkampe, og allerede i 1911 trådte man ind i Örebroserien. De første år var stærkt præget af pionerånd og lokal rivalisering, men det varede ikke længe, før ambitionerne rakte ud over bygrænsen.
Lokale triumfer og skiftet til hvide trøjer 1912–1922
I 1913 hentede Örebro SK sin første serietriumf, da man vandt Örebroserien. Klubben deltog desuden jævnligt i distriktsmesterskabet (DM), omend det aldrig blev til en finaleplads i denne periode. Fremgangen blev dog afløst af næsten kollaps i 1919, hvor fodboldsatsningen var tæt på at blive nedlagt. En komité blev dog nedsat, og man satsede på værdifuld sparring mod bedre stockholmske modstandere. I 1920 ansatte klubben sin første officielle træner, Hjalmar Bergman, og spillede for første gang om det svenske mesterskab, ligesom man trådte ind i Mellansvenskan division 2.
Året 1922 markerede to varige ændringer: introduktionen af de hvide trøjer og klubbens debut i egentligt nationalt seriespil. Begge begivenheder blev grundsten for den stærke identitet, vi kender i dag.
Stadionbyggeri og turbulente år 1923–1940
Med indvielsen af Eyravallen i 1923 fik ÖSK en hjemmebane, der hurtigt blev et af byens samlingspunkter. Sportsligt gik det dog op og ned. Efter en kort periode i division 1 rykkede holdet ned i 1928, og en ny nedrykning fulgte i 1936. Alligevel var der lyspunkter: I 1933 sikrede klubben sig endnu en oprykning, og i 1939 blev ungareren Kálmán Konrád ansat som træner. Samme år blev Fritjof “Tjoffe” Olsson den første ÖSK-spiller, der optrådte på det svenske landshold – endda mens klubben befandt sig i division 3.
Konráds bidrag blev hurtigt synligt. I 1940 gik ÖSK ubesejret gennem division 3 og vandt kvalifikationen mod IF Rune, hvilket bragte klubben tilbage til division 2. Den sportslige kurve pegede igen opad.
Vejen mod Allsvenskan 1940’erne
Efter en andenplads i division 2 i 1941 arbejdede ÖSK målrettet mod topdivisionen. Gennembruddet kom i 1946 under den tyske træner Löwenthal, da klubben i en dramatisk kamp på Råsunda slog Surahammars IF og sikrede første oprykning til Allsvenskan.
Opholdet blev dog kort: allerede i 1947 måtte holdet ned igen. Successen gentog sig året efter med endnu en oprykning, men samme mønster – nedrykning efter en enkelt sæson – ramte i 1949. Trods elevatorfodbolden debuterede en af klubbens største profiler, Orvar Bergmark, i denne periode.
Etablering og bronzealderen 1960–1978
Efter en ny kvalifikationssucces i 1960 – blandt andet via sejre over IFK Kristianstad og IFK Luleå – stod Örebro SK foran sit længste, ubrudte ophold i Allsvenskan. Klubben solgte samme år Eyravallen til Örebro kommune, hvilket skabte økonomisk grundlag for sportslig satsning.
- 1961: Fjerdeplads og dermed bronzemedalje.
- 1967: Yderligere en bronzemedalje.
- 1969: Holdet var tæt på Stora Silvret (sølv) men endte som nummer fem.
- 1970: Overlevelse i sidste spillerunde efter sejr over IFK Göteborg – et opgør, der gik over i historien som Sveriges første tilfælde af hooliganisme.
I 1978 kulminerede en gradvis tilbagegang med nedrykning efter 18 år i træk på øverste hylde – et smertefuldt farvel til en gylden periode.
Divisionskamp og Roy Hodgson-årene 1979–1987
Næsten tre år i træk – 1979, 1980 og 1981 – sluttede ÖSK som nummer to i division 2 uden at rykke op. 1983 hentede bestyrelsen en international kapacitet i form af Roy Hodgson, men trods forbedret spil kneb det mod topholdene IFK Norrköping og Djurgårdens IF.
I 1984 vandt holdet division 2 Nord, men et nyt system krævede omkamp mod Mjällby AIF, og ÖSK tabte begge opgør. Hodgson forlod derefter klubben til fordel for Malmö FF og blev erstattet af Stuart Baxter, som imidlertid ikke kunne lede holdet til oprykning. 1986 var tæt på at ende i katastrofe med potentiel nedrykning til division 3, men rivalerne Västerås SK besejrede Enköpings SK i sidste runde og reddede dermed ÖSK.
Dahlkvist-æraen 1988–1999
Et massivt oprykningsforsøg i 1988, styret af Rolf Zetterlund og forstærket af stjernespilleren Sven Dahlkvist, lykkedes endelig: Örebro SK vendte tilbage til Allsvenskan og reorganiserede sig samtidig som selvstændig fodboldklub.
Comebacket var imponerende. I 1989 og 1990 kvalificerede holdet sig til slutspillets semifinaler, og i 1991 blev ÖSK nummer to i den indledende 10-mandsliga – blot på målscore efter IFK Göteborg – inden man endte som nummer tre i den efterfølgende Mästerskapsserie. Den polske angriber Miroslaw “Kuba” Kubisztal var en af de væsentligste årsager til tophistorien.
1994 blev sæsonen, alle ÖSK-tilhængere husker. Med islandske Arnor Gudjohnsen som kreativ motor scorede holdet 62 mål og kæmpede om guldet helt til sidste fløjt. En sen sejr til IFK Göteborg over Malmö FF betød dog, at ÖSK måtte nøjes med sølv, men holdet skrev historie som det første svenske mandskab, der nettede i samtlige 26 kampe i én sæson.
Medaljestrømmen fortsatte – bronzemedalje i 1997 takket være topscorer Dan Sahlins præstationer – men svigtende stabilitet og tabet af nøglespillere var begyndelsen på en nedgang. 1999 var faretruende, og kun en dramatisk playoff-sejr efter forlænget spilletid mod Assyriska FF sikrede overlevelsen. Dahlkvist forlod posten efter sæsonen.
Nyt årtusinde og økonomisk stormvejr 2000–2006
Årtusindskiftet varslede nye ambitioner. Under Mats Jingblad og med topscorer Niklas Skoog jagtede ÖSK topplaceringer, men resultaterne svingede. I 2002 gennemgik Eyravallen en ombygning til kunstgræs, og målmand Anders Karlsson – klubleder med 379 kampe – takkede af.
I 2004 ramte krisen. På banen sluttede ÖSK i midten af Allsvenskan, men økonomien haltede. Elitlicensnævnden underkendte klubbens balance, og trods to uafhængige revisionspåtegninger blev licensen nægtet. Resultatet var tvangsnedflytning til Superettan 2005.
Den første sæson i næstbedste række bød på skuffende resultater og en femteplads. I 2006 stod holdet dog med oprykningen i egne hænder, og bosnieren Nedim Halilović blev efterårets redningsmand. Sejren over Assyriska FF i sidste runde, kombineret med Brommapojkarnas nederlag, sendte Örebro tilbage til Allsvenskan.
Genopbygning og ny profil 2007–2011
Comeback-sæsonen 2007 var vanskelig, og ÖSK kæmpede mod nedrykning. Sommerens hjemvendte helt Abgar Barsom samt fyringen af træner Patrick Walker vendte dog udviklingen, og en vital udesejr over IF Elfsborg sikrede overlevelse.
Før 2008 slog klubben ind på en ny kurs med trænerteamet Sixten Boström og Alexander Axén. Trods måltørke i foråret stabiliserede sommerkøbene Kim Olsen og John Alvbåge offensiven og defensiven, og ÖSK sluttede sæsonen som nummer syv.
2009 bragte yderligere talenttilførsler – herunder amerikanske Alejandro Bedoya og forsvarstalent Michael Almebäck – og endnu engang flirtede Örebro med medaljer. Slutplaceringen blev dog sjettepladsen.
I 2010 kulminerede Boströms projekt med lille sølv (tredjeplads). Klubben ydede massive indsatser mod topholdene Elfsborg og Helsingborg og kvalificerede sig til UEFA Europa League-kvalifikation året efter.
Til trods for højt transferspend i vinteren 2010-11 – blandt andet hentede man Valdet Rama og Andreas Haddad – blev 2011 en skuffelse. Tre lange nederlagsstimer, afgange af nøglespillere som Bedoya og Almebäck og tidlige exit i både Europa League og pokalen efterlod ÖSK på en 12-plads.
Mellempositioner og ny nedrykning 2012–2022
Nedgangen fortsatte med nedrykning til Superettan i 2012. Heldigvis blev opholdet kort: 2013 sikrede klubben andenpladsen i Superettan og var dermed tilbage i Allsvenskan. De følgende sæsoner fastholdt ÖSK en solid midterstatus, og i 2015 nåede man pokalfinalen – dog med et cupsølv som resultat.
Sommeren 2018 satte klubben ny salgsrekord, da Brendan Hines-Ike blev solgt til KV Kortrijk for cirka 750.000 USD – den højeste transfersum i ÖSK’s historie.
Efter flere års midterplaceringer endte 2021-sæsonen på næstsidstepladsen, hvilket betød endnu en tur ned i Superettan fra 2022.
Sportslige meritter
Ligamedaljer
| År | Rang | Betegnelse |
|---|---|---|
| 1994 | 2 | Sølv |
| 1991 | 2 | Sølv |
| 2010 | 3 | Lille sølv (bronze pr. moderne terminologi) |
| 1961 | 4 | Bronze |
| 1967 | 4 | Bronze |
| 1997 | 4 | Bronze |
Anden national succes
- Superettan: Runners-up 2006 og 2013
- Division 1 Norra: Mester 1988
Pokalturneringer
Örebro SK har været i den svenske pokalfinale to gange:
- 1987-88 – tabt finale
- 2014-15 – tabt finale
Europæiske turneringer
ÖSK har sporadisk prøvet kræfter med europæisk modstand:
- 1991-92 UEFA Cup – slået ud af Ajax i første runde (0-3, 0-1).
- 1992 UEFA Cup – tæt nederlag til KV Mechelen (1-2 samlet).
- 1997 UEFA Cup – kvalifikation over FK Jablonec, men samlet 1-6 mod Rotor Volgograd.
- 2011-12 UEFA Europa League – exit mod Sarajevo i kvalifikationen.
Statistik og klubrekorder
- Flest kampe: Anders Karlsson – 379.
- Flest allsvenske mål: Thomas Nordahl – 106.
- Publikumsrekord: 20.066 vs. Degerfors IF, 1961.
- Flest sæsoner i Allsvenskan uden mesterskab: Örebro SK (50 sæsoner).
- Historisk topscoringsrekord på én sæson: 62 mål i 1994-sæsonen, hvor klubben scorede i samtlige 26 runder.
Spillere
Nuværende trup
Den officielle trupliste pr. 19. marts 2025 er offentliggjort af klubben, men detaljerede navne og numre er ikke gengivet her.
Profiler gennem tiderne
- Orvar Bergmark – VM-sølvvinder 1958 og senere træner.
- Miroslaw “Kuba” Kubisztal – 1990’ernes målfarlige publikumsdarling.
- Sven Dahlkvist – spiller, træner og teknisk direktør.
- Anders Karlsson – klubrekordholder for kampe.
- Thomas Nordahl – all-time topscorer i Allsvenskan for ÖSK.
- Mattias Jonson – landsholdsspiller, videre til Helsingborg og senere udland.
- Dan Sahlin – topscorer og guldstøvlevinder 1997.
- John Alvbåge – målmand med to perioder i klubben.
- Alejandro Bedoya – international karriere i USA og Skotland (Rangers).
- Michael Almebäck – central forsvarer, solgt til Club Brugge 2011.
- Brendan Hines-Ike – klubbens hidtil dyreste eksport.
Trænere
| Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1920 | Hjalmar Bergman | Første officielle træner |
| 1939 | Kálmán Konrád | Introducerede moderne metoder |
| 1946 | Löwenthal | Første oprykning til Allsvenskan |
| 1983-84 | Roy Hodgson | International satsning |
| 1985-87 | Stuart Baxter | Fortsat divisionsjagt |
| 1988-1991 | Rolf Zetterlund | Oprykning og topplaceringer |
| 1992-1999 | Sven Dahlkvist (spiller/manager > teknisk direktør) | Sølv 1994 |
| 2000-2002 | Mats Jingblad | Midterplaceringer |
| 2003-2006 | Stefan Lundin / Patrick Walker | Licenskrise og nedrykning |
| 2007 | Patrick Walker (fyr. sommer) | Comeback i Allsvenskan |
| 2008-2012 | Sixten Boström | Bronze 2010 |
Klubledelse og struktur
Forening og aktieselskab
Siden 2006 har den professionelle fodboldvirksomhed været organiseret i ÖSK Elitfotboll AB, som ejes 100 % af moderforeningen Örebro Sportklubb Fotboll. Ved siden af selskabet opererer Örebro Spelarinvest – et investornetværk bestående af omtrent 170 lokale erhvervsfolk, der støtter spillerrekrutteringer. Modellen blev indført som svar på de økonomiske udfordringer, der kulminerede med licensnægtelsen i 2004.
Økonomi
ÖSK har oplevet flere perioder med finansiel uro. Den alvorligste kom i 2004, hvor Elitlicensnævnden afviste klubbens balance trods to revisionspåtegninger. Resultatet blev tvangsnedrykning til Superettan. Efterfølgende iværksatte bestyrelsen en række tiltag: etablering af aktieselskab, tættere lokale investorrelationer og fokus på spillerudvikling og salg – senest illustreret af salget af Hines-Ike i 2018.
Supportere og kultur
Fankulturen omkring Örebro SK er kendetegnet ved passion men også ved en vis selvironi, som kommer til udtryk i tilnavnet Kubanerne. Tilhængerne identificerer sig med klubbens hårdføre historie, dens stadige kamp for at bryde guldtørken og dens evne til at rejse sig efter modgang. Behrn Arena udgør samlingspunktet på kampdage og er ofte prydet med sort-hvide flag og bannere, der hædrer både fortidens helte og dagens talenter.
Rivalisering
Det mest traditionsrige derby spiller ÖSK mod Degerfors IF. Opgøret kulminerede i 1961 med publikumstal på 20.066 – stadig rekord. Kampene mod BK Forward har også lokal betydning, men intensiteten når sjældent samme højder som mod Degerfors.
Fremtidsudsigter og perspektiver
Efter nedrykningen i 2021 står Örebro SK endnu engang ved en skillevej. Historien viser dog, at klubben har en bemærkelsesværdig evne til at genrejse sig. Med et moderne setup i ÖSK Elitfotboll AB, en trofast fanskare og dokumenteret talentudvikling er fundamentet lagt til en ny opstigning. Hvor hurtigt det vil ske, afhænger af resultaterne i Superettan, fastholdelse af nøglespillere og fortsat økonomisk disciplin.
Uanset hvor vejen fører hen, forbliver Örebro SK et ikon i svensk fodbold, ikke blot for antallet af sæsoner i Allsvenskan, men også for den ukuelige vilje, som har defineret klubben siden kaffehusets møde i 1908.
