Superettan
- Sæson: 2025
- Første kamp: 29/03-2025
- Sidste kamp: 08/11-2025
- Antal hold: 16
- Fører: Örgryte IS
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Superettan Stillinger
Her kan du se de aktuelle Superettan stillinger for sæsonen 2025.
Superettan Stillingerne er sidst opdateret: 2025-09-18 02:27:25 +0200
På førstepladsen er Örgryte IS med 45 point, efterfulgt af Kalmar FF på andenpladsen med 45 point, og Västerås SK på tredjepladsen med 41 point.
På de 3 nederste pladser i Superettan stillingen finder vi Trelleborgs FF på 14. pladsen med 17 point, efterfulgt af Örebro SK på 15. pladsen med 11 point, og Umeå FC Akademi på sidstepladsen med 9 point.Du kan se hele tabellen med Superettan stillinger for alle 16 hold i Superettan stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Örgryte IS
|
22 | 13 | 6 | 3 | 50 | 24 | 26 | 45 |
|
| 2 |
Kalmar FF
|
22 | 12 | 9 | 1 | 35 | 15 | 20 | 45 |
|
| 3 |
Västerås SK
|
22 | 12 | 5 | 5 | 40 | 26 | 14 | 41 |
|
| 4 |
IK Oddevold
|
22 | 12 | 5 | 5 | 33 | 22 | 11 | 41 |
|
| 5 |
Varbergs BoIS
|
22 | 10 | 6 | 6 | 35 | 29 | 6 | 36 |
|
| 6 |
Landskrona BoIS
|
22 | 9 | 6 | 7 | 31 | 30 | 1 | 33 |
|
| 7 |
Falkenbergs FF
|
22 | 8 | 8 | 6 | 37 | 27 | 10 | 32 |
|
| 8 |
GIF Sundsvall
|
22 | 9 | 5 | 8 | 28 | 26 | 2 | 32 |
|
| 9 |
IK Brage
|
22 | 8 | 8 | 6 | 36 | 35 | 1 | 32 |
|
| 10 |
Sandvikens IF
|
22 | 9 | 3 | 10 | 25 | 36 | -11 | 30 |
|
| 11 |
Helsingborgs IF
|
22 | 7 | 7 | 8 | 27 | 29 | -2 | 28 |
|
| 12 |
Östersunds FK
|
22 | 5 | 8 | 9 | 24 | 35 | -11 | 23 |
|
| 13 |
Utsiktens BK
|
22 | 4 | 9 | 9 | 33 | 39 | -6 | 21 |
|
| 14 |
Trelleborgs FF
|
22 | 4 | 5 | 13 | 16 | 34 | -18 | 17 |
|
| 15 |
Örebro SK
|
22 | 1 | 8 | 13 | 22 | 39 | -17 | 11 |
|
| 16 |
Umeå FC Akademi
|
22 | 1 | 6 | 15 | 17 | 43 | -26 | 9 |
|
Superettan Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle Superettan kampe i sæsonen 2025.
Superettan kampe spilles fra 29/03-2025 til 08/11-2025.
Der er spillet 22 Superettan kampe indtil videre, og 8 Superettan kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele Superettan kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende Superettan Kampe
Runde 23
Östersunds FK
Falkenbergs FF
Västerås SK
Helsingborgs IF
Varbergs BoIS
Kalmar FF
IK Brage
Utsiktens BK
Runde 24
Örebro SK
IK Brage
Landskrona BoIS
IK Oddevold
Trelleborgs FF
Östersunds FK
Sandvikens IF
Umeå FC
Runde 25
Varbergs BoIS
Falkenbergs FF
Västerås SK
GIF Sundsvall
Helsingborgs IF
Utsiktens BK
Kalmar FF
Örgryte IS
Runde 26
Östersunds FK
Landskrona BoIS
IK Brage
Umeå FC
IK Oddevold
Örebro SK
Trelleborgs FF
Sandvikens IF
Runde 27
Västerås SK
Kalmar FF
Östersunds FK
Varbergs BoIS
Falkenbergs FF
Utsiktens BK
Helsingborgs IF
Landskrona BoIS
Runde 28
Örgryte IS
Umeå FC
GIF Sundsvall
IK Brage
Sandvikens IF
IK Oddevold
Trelleborgs FF
Örebro SK
Runde 29
Falkenbergs FF
Örgryte IS
Östersunds FK
Helsingborgs IF
Varbergs BoIS
Umeå FC
Örebro SK
Landskrona BoIS
Runde 30
Trelleborgs FF
GIF Sundsvall
Kalmar FF
IK Brage
Västerås SK
Sandvikens IF
Utsiktens BK
IK Oddevold
Færdigspillede Superettan kampe
Runde 22
Falkenbergs FF
Örebro SK
GIF Sundsvall
IK Oddevold
Kalmar FF
Trelleborgs FF
Örgryte IS
Helsingborgs IF
Runde 21
Varbergs BoIS
Västerås SK
Östersunds FK
Landskrona BoIS
Sandvikens IF
Umeå FC
IK Brage
Utsiktens BK
Runde 20
Örgryte IS
Varbergs BoIS
Västerås SK
Örebro SK
Trelleborgs FF
GIF Sundsvall
Falkenbergs FF
Kalmar FF
Runde 19
Utsiktens BK
IK Oddevold
Östersunds FK
Helsingborgs IF
IK Brage
Umeå FC
Örebro SK
Sandvikens IF
Runde 18
GIF Sundsvall
Falkenbergs FF
Örgryte IS
Landskrona BoIS
Kalmar FF
Trelleborgs FF
Helsingborgs IF
Västerås SK
Runde 17
Örebro SK
Östersunds FK
Trelleborgs FF
Varbergs BoIS
Utsiktens BK
Sandvikens IF
Landskrona BoIS
Umeå FC
Runde 16
GIF Sundsvall
IK Oddevold
IK Brage
Kalmar FF
Falkenbergs FF
Örgryte IS
Helsingborgs IF
Västerås SK
Runde 15
Östersunds FK
Umeå FC
IK Oddevold
Sandvikens IF
Varbergs BoIS
Kalmar FF
Landskrona BoIS
Utsiktens BK
Runde 14
Varbergs BoIS
IK Brage
Örgryte IS
Västerås SK
Trelleborgs FF
GIF Sundsvall
Örebro SK
Falkenbergs FF
Runde 13
Västerås SK
Sandvikens IF
Utsiktens BK
Kalmar FF
Landskrona BoIS
IK Oddevold
GIF Sundsvall
Helsingborgs IF
Runde 12
Örebro SK
Kalmar FF
Östersunds FK
Falkenbergs FF
Umeå FC
Trelleborgs FF
IK Brage
Varbergs BoIS
Runde 11
Örebro SK
Västerås SK
Utsiktens BK
Örgryte IS
Sandvikens IF
GIF Sundsvall
Helsingborgs IF
IK Oddevold
Runde 10
Östersunds FK
Varbergs BoIS
IK Brage
Landskrona BoIS
Umeå FC
IK Oddevold
Trelleborgs FF
Sandvikens IF
Runde 9
Falkenbergs FF
Örgryte IS
Västerås SK
Utsiktens BK
GIF Sundsvall
Kalmar FF
Helsingborgs IF
Varbergs BoIS
Runde 8
Falkenbergs FF
Örgryte IS
Trelleborgs FF
Örebro SK
Östersunds FK
Umeå FC
IK Brage
Landskrona BoIS
Runde 7
Sandvikens IF
GIF Sundsvall
Utsiktens BK
IK Oddevold
Östersunds FK
Kalmar FF
Landskrona BoIS
Helsingborgs IF
Runde 6
GIF Sundsvall
Sandvikens IF
Varbergs BoIS
Umeå FC
Örgryte IS
Örebro SK
IK Brage
Västerås SK
Runde 5
Östersunds FK
Landskrona BoIS
IK Oddevold
Trelleborgs FF
Helsingborgs IF
Umeå FC
Utsiktens BK
Falkenbergs FF
Runde 4
Falkenbergs FF
Örgryte IS
Utsiktens BK
Trelleborgs FF
GIF Sundsvall
Kalmar FF
Varbergs BoIS
Helsingborgs IF
Runde 3
IK Oddevold
Sandvikens IF
Örgryte IS
Landskrona BoIS
Umeå FC
IK Brage
Västerås SK
Örebro SK
Runde 2
Utsiktens BK
Kalmar FF
Östersunds FK
Helsingborgs IF
Umeå FC
Varbergs BoIS
IK Brage
Västerås SK
Runde 1
GIF Sundsvall
Örgryte IS
Sandvikens IF
Falkenbergs FF
Landskrona BoIS
Trelleborgs FF
IK Oddevold
Örebro SK
Superettan Historie
Superettan udgør i dag den næstøverste række i den svenske herrefodbolds pyramide og fungerer som det direkte bindeled mellem den traditionsrige Allsvenskan på første niveau og den delt regionale Division 1 på tredje trin. Ligaen har siden år 2000 været organiseret som en landsdækkende turnering med én samlet stilling, men dens rødder kan spores helt tilbage til de første forsøg på at skabe en landsdækkende anden division allerede i 1920’erne. Dermed repræsenterer Superettan ikke blot en nuværende sportslig virkelighed, men også kulminationen på næsten et århundredes gradvise reformer i svensk fodbold.
Med 16 deltagende klubber, en sæsonkalender der strækker sig fra april til oktober og et fast program på 30 kampe for hver enkelt klub, er turneringen veldefineret og forholdsvis kompakt. Foruden at kåre en årlig mester, der sammen med nummer to rykker direkte op i Allsvenskan, fungerer ligaen som et filter, hvor de bedste hold belønnes med oprykning, mens de dårligst placerede enten må ned i Division 1 eller kæmpe for overlevelse i nervepirrende playoffkampe. Superettan har således en uomgængelig betydning for de klubber, der drømmer om at blive en del af det absolutte topniveau i Sverige.
Selv om ligaen først officielt fik navnet Superettan pr. 2000-sæsonen, er dens forhistorie rig på omstruktureringer, navneskift og ændrede formatregler. Historien om Superettan er derfor også historien om svensk fodbolds søgen efter den mest retfærdige og økonomisk holdbare måde at organisere sin næstbedste række på. I det følgende udfoldes ligaens udvikling, dens nuværende regelsæt, de vigtigste statistiske pejlemærker, tv-aftalerne, tilskuertallene og meget mere.
Historisk baggrund
Allerede før indførelsen af Allsvenskan i 1924 fandtes der i Sverige regionale ligastrukturer, hvor de respektive vindere mødtes for at afgøre selve det svenske mesterskab. Da Allsvenskan trådte i kraft som landsdækkende topliga, fortsatte de regionale rækker som underbygning, og oprykning blev afgjort via playoffkampene mellem de regionale mestre. Systemet var dog både omstændeligt og geografisk skævt, hvilket banede vejen for en egentlig national anden division.
I 1928 etableredes Division 2 som navnet på den nye næstbedste række, og allerede fra starten bestod den af 20 klubber fordelt på to geografisk inddelte puljer: Division 2 Södra og Division 2 Norra. Ønsket om at rumme flere klubber voksede hurtigt, og i 1932 blev øst- og vestregionen tilføjet, så man fra dén sæson havde fire puljer med hver ti deltagere, i alt 40 hold. Trods den øgede bredde måtte puljevinderne fortsat i playoff for at udpege to oprykkere.
Efter Anden Verdenskrig reducerede man igen antallet af puljer. I sæsonen 1946/47 spillede kun 20 klubber i Division 2 Nordöstra og Division 2 Sydvästra, og som noget nyt steg puljevinderne direkte i Allsvenskan uden yderligere kvalifikation. Allerede i 1953 opstod et nyt behov for reform, da klubber fra det nordlige Sverige hidtil var holdt ude af økonomiske og logistiske årsager. Med udvidelsen til tre puljer à ti hold dækkede man for første gang hele landet, og derved kom der også tre direkte oprykkere.
Ordningen blev dog kritiseret for ikke at tilgodese regionen Götaland, hvor mere end halvdelen af landets klubber var hjemmehørende. Derfor røg man efter blot to sæsoner tilbage på fire puljer, og med playoff røg antallet af oprykkere ned på to igen. En anden central ændring fandt sted i 1957/58, hvor man forlod efterårs-forårs-kalenderen og i stedet gennemførte en sæson inden for ét kalenderår. Overgangen krævede en overgangssæson, der strakte sig halvandet år, og hvor holdene mødtes tre gange.
Fra 1960 lod man de fire puljevindere afgøre oprykning i et mini-slutspil, frem for playoff-kampe parvist. I begyndelsen af 1970’erne fulgte endnu en stor strukturændring. Efter 1971 bestod anden division af tre puljer med tolv hold, og oprykningen skete via direkte avancement til puljevinderne. Kun ét år senere gik man dog videre til et system med to puljer à 14 klubber og igen kun to oprykkere.
I 1981 strammede det svenske fodboldforbund strukturen yderligere ved at reducere både første- og anden division fra 14 til 12 deltagere. Der var ingen direkte oprykkere eller nedrykkere, men i stedet mødtes de to lavest placerede Allsvenskan-hold med de to puljevindere i kvalifikationsspil, hvor Allsvenskan-klubberne IF Elfsborg og Kalmar FF endte med at forsvare deres pladser. I samme sekund blev bundsektionerne hårdt ramt: Begge puljers fire nederste rykkede direkte ned, mens yderligere to mandskaber måtte ud i playoff for at undgå samme skæbne.
Navneændringer fulgte i 1987, hvor man fulgte international tendens og gav første division det nu officielle navn Allsvenskan, mens anden division blev omdøbt til Division 1. Trods navneskiftet var princippet det samme: nå en puljesejr i Division 1 og indløs billet til Allsvenskan.
Det var dog tydeligt, at puslespillet endnu ikke var lagt færdigt. I 1991 skabte man et eksperiment med fire puljer à otte hold. Sommeren bød på Kvalsvenskan, hvor de fire puljevindere mødte bundkvartetten fra Allsvenskan og kæmpede om tre pladser i den efterfølgende Allsvenskan-sæson. Ordningen, der også rummede efterårspuljer og ekstra kvalkampe, varede kun to sæsoner, før man igen vendte tilbage til to puljer med 14 hold, direkte oprykning til puljevinderne og playoff for de to næstbedste.
Den helt store samling kom i 1999, hvor de to puljer Norrettan og Söderettan blev slået sammen til én liga med 16 hold. Fra og med 2000-sæsonen fik denne samlede turnering navnet Superettan. Samtidig rykkede de seks lavest placerede klubber ned i den nye Division 1, og systemet med to direkte oprykkere plus en playoff-plads til nummer tre blev indført. Da pyramiden i 2005 atter blev justeret – blandt andet ved at samle tredje niveau i to puljer – forblev både Allsvenskan og Superettan uberørte af ændringen, hvilken understreger stabiliteten i nutidens struktur.
Turneringsformat og regulering
Superettan består fast af 16 professionelle og semiprofessionelle klubber. Sæsonen starter i april og afsluttes i oktober, en tidsramme, der harmonerer med klimaet og den nordiske tradition for at afvikle ligaer inden for ét kalenderår. Hver klub spiller én hjemme- og én udebanekamp mod samtlige modstandere, hvilket giver 30 runder og tilsammen 240 ligakampe.
Efter den 30. spillerunde kan de to øverste i tabellen, nummer ét og to, begynde forberedelserne til Allsvenskan; de rykker op uden yderligere kvalifikation. Ligaens placering som næstøverste niveau betyder, at dens mester og runner-up direkte erstatter de to dårligst placerede klubber fra Allsvenskan. Endnu et spændingsmoment ligger i tredjepositionen: Her placeres holdet, som går ud i en to-benet playoff mod den tredjedårligste fra Allsvenskan. Den vinder, der samlet står med flest mål – eller vinder efter forlænget spilletid/straffespark – spiller i den efterfølgende sæson i den højere række.
I bunden er matematiken brutal. Klubberne på 15.- og 16.-pladsen rykker uden omsvøb direkte ned i Division 1, der er opdelt i henholdsvis Norra og Södra. De afløses af puljevinderne fra de to divisioner. Nummer 13 og 14 fra Superettan får dog én sidste livline: De indgår i playoff mod puljernes to toere fra Division 1. Systemet skaber således ikke blot klarhed, men også tv-mæssig og tilskuermæssig dramatik.
Særlige regler gennem tiden
Siden 1928 har den næstbedste svenske række løbende justeret sine regler for oprykning og nedrykning. Perioder med fire puljer indebar typisk playoff mellem de fire puljevindere for at bestemme to eller tre oprykkere, mens perioder med to eller tre puljer ofte lod vinderne rykke direkte op. I 1980’erne eksperimenterede man med komplekse kvalifikationsformater, hvor bundhold fra Allsvenskan mødte tophold fra anden division i større slutspil. Først med sammenlægningen til Superettan i 2000 blev proceduren stabiliseret til den nuværende model med to direkte oprykkere og én playoff-plads.
Klubber og geografi
Siden 2000 har 48 forskellige klubber haft lejlighed til at konkurrere i Superettan. Det geografiske spænd er stort: Fra storbyer som Stockholm, Göteborg og Malmö til mellemstore byer og mindre lokalområder med dybe klubtraditioner. Den landsdækkende karakter betyder, at kampkalenderen kræver betydelige rejseafstande, hvilket især var en historisk udfordring for nordsvenske hold, men i dag betragtes som en naturlig del af ligaens professionelle setup.
I 2024-sæsonen er turneringen igen sat til at rumme 16 hold, nøjagtigt som siden etableringen. Det præcise klubfelt ændrer sig naturligvis år for år som følge af oprykning og nedrykning, men i hovedtræk finder man ofte en blanding af tidligere Allsvenskan-deltagere, etablerede traditionsklubber på næstbedste niveau samt ambitiøse outsiderhold fra Division 1, der har taget springet op.
Stadions og tilskuerinfrastruktur
Der er markante forskelle i kapacitet og faciliteter blandt Superettans stadioner. På den ene side findes moderne arenastrukturer med plads til over ti tusinde tilskuere, mens andre klubber råder over mindre anlæg i omegnen af tre til seks tusinde sidde- og ståpladser. Den absolutte tilskuerrekord i Superettan blev sat i 2014, da Hammarby IF tiltrak 31.074 tilskuere til opgøret mod Ljungskile SK – et tal, der nærmer sig niveauet for visse Allsvenskan-kampe og vidner om det store potentiale i klubber med massiv fanbase.
På sæsonbasis var 2014 generelt et højdepunkt for ligaens publikumsinteresse, primært drevet af Hammarbys tilstedeværelse. I den senest fuldt opgjorte sæson (2019) landede Superettans gennemsnitlige tilskuertal på 1.632 pr. kamp. Særligt for klubber med mindre stadioner kan en stabil kerne på tusind tilskuere udgøre en væsentlig økonomisk livsnerve, mens større klubber ofte arbejder med væsentligt højere ambitioner for både kampdagsindtægter og fanaktivering.
Statistik og rekorder
Mestre siden 2000
Siden Superettans første sæson har hver sæsonkroning tilhørt det hold, der ender øverst i tabellen efter 30 runder. Listen over mestre tæller dermed én klub pr. år, og samtidig er det værd at bemærke, at visse klubber har brugt deres mesterskab som springbræt til at etablere sig som stabile Allsvenskan-hold, mens andre atter er vendt tilbage til Superettan på et senere tidspunkt. Selve mesterskabstitlen giver ikke blot adgang til Allsvenskan, men føjer også en officiel triumf til klubbernes historiebøger.
Den evige tabel
Målt på point optjent siden 2000 topper Assyriska FF Superettans såkaldte evige tabel. I alt har 48 klubber figureret i ligaen siden dens fødsel, og selv om nogle blot har været forbi i et enkelt år, har andre akkumuleret adskillige sæsoner og tusindvis af spilleminutter. Udvider man perspektivet til hele perioden fra 1928/29, hvor en national anden division første gang blev introduceret, har ikke færre end 245 forskellige klubber medvirket på næstøverste niveau. Beregner man alle disse sæsoner ud fra 3-points-systemet, fremkommer en rangliste, hvor de 25 mest succesfulde klubber traditionelt fremhæves. Denne historiske oversigt inkorporerer også klubnavne, der undervejs er fusioneret, skiftet navn eller haft samarbejdskonstruktioner, eksempelvis tilfældet med Gefle IF/Brynäs og FC Café Opera United.
Individuelle præstationer
Superettan fører officiel statistik over målscorere, oplægsholdere og målmænd. Selvom en detaljeret liste ikke gengives her, ligger ligaens fokus på at anerkende topscoreren, den mest assisterende spiller og den målmand, der med minimum ti kampe har den bedste redningsprocent eller færrest indkasserede mål pr. kamp. Disse individuelle priser uddeles efter grundspillets afslutning.
Tilskuertal
Rekorden på 31.074 tilskuere (Hammarby vs. Ljungskile, 2014) står som det klare højdepunkt. Til sammenligning indikerer gennemsnittet på 1.632 tilskuere i 2019, at der findes et markant spænd mellem top og bund i fanopbakning. Store variationer skyldes både klubstørrelse, lokalbefolkningens størrelse, og hvorvidt klubben har kortvarige perioder med sportslig succes, der kan tiltrække flere fans.
Tv-dækning og kommercielle rettigheder
Tv-rettighederne til Superettan har siden 2006 været ejet af det schweiziske selskab Kentaro. Rettighederne viderelicenseres til svenske medier, og TV4-gruppen sendte i 2013 hele 90 kampe på TV4 Sport, mens de resterende 150 kampe kunne købes som pay-per-view via nettet. Aftalen, der ifølge de offentliggjorte rammer løber fra 2011 til 2085, illustrerer en meget lang horisont, hvilket dog ikke har hindret nye portrætaftaler.
Den 24. marts 2017 blev det offentliggjort, at Discovery-ejede Eurosport fra og med 2020-sæsonen til og med 2025 har status som ny indenlandsk broadcaster for både Superettan og Allsvenskan. Aftalen indebærer bredere eksponering på både lineære kanaler og digitale platforme, hvilket øger potentialet for at hæve seertallene og dermed værdien af ligaens kommercielle rettigheder.
Ledelse og trænere
Hver af de 16 Superettan-klubber administreres af egne bestyrelser og sportslige ledelser, der tilsammen har ansvar for budgetter, akademier og strategisk sportslig retning. På trænerbænken er der traditionelt stor udsving i anciennitet; nogle klubber vælger kontinuitet, mens andre ofte skifter cheftræner for at forløse ambitionen om oprykning. Pr. 2024-sæsonen kan ligaen præsentere et bredt udsnit af såvel erfarne Allsvenskan-kendinge som unge trænertalenter, der bruger Superettan som springbræt til større job.
Superettan i det svenske ligasystem
Superettan fungerer som andet trin i en pyramide, hvor Allsvenskan udgør første trin og Division 1 – delt i Norra og Södra – udgør tredje trin. Hierarkiet er bundet sammen af et stringent opryknings- og nedrykningssystem, der i sin nuværende form er blevet anset som både sportsligt retfærdigt og økonomisk bæredygtigt. For klubberne i Division 1 er Superettan den naturlige næste udfordring, mens Allsvenskan for Superettan-holdene repræsenterer det ultimative mål.
Historien viser imidlertid, at stigen både kan gå op og ned. Flere klubber har oplevet den svære »anden sæson« i Allsvenskan og er faldet tilbage til Superettan, mens andre har taget det lange, seje træk gennem næstbedste række for at sikre sig et solidt fundament, før den endelige opstigning lykkes. I begge retninger fungerer Superettan som en sportslig prøve på robusthed, organisation og økonomisk disciplin.
Afsluttende perspektiv
Fra de tidligste regionale mesterskaber til nutidens landsdækkende, mediedækkede turnering har Superettan – og dens forgængere Division 2 og Division 1 – været en dynamo for svensk fodboldudvikling. Ligaen har drevet talentudvikling, givet klubber et realistisk springbræt til topfodbolden og skabt drama sæson efter sæson gennem et gennemtænkt system af direkte oprykning, nedrykning og playoff.
Den nuværende struktur, der har været stabil siden 2000, kombinerer sportslig retfærdighed med tilskuerappel, og aftalerne om tv-rettigheder sikrer en bred formidling af kampene, hvilket yderligere forankrer ligaen i den nationale fodboldbevidsthed. Samtidig understreger statistikken – fra Assyriskas position i den evige tabel til Hammarbys tilskuerrekorder – hvor forskelligartet, men også hvor fascinerende Superettans klublandskab er.
Fremtiden vil uden tvivl byde på nye omstruktureringer, teknologiske tiltag og kommercielle forandringer, men ligaens grundlæggende formål forbliver det samme: at være den afgørende trampolin mellem bredden og toppen af svensk herrefodbold, og at præsentere publikum for intense kampe på tværs af hele det svenske landkort.
