Halmstads BK
Hjemmebane
Örjans Vall
Laxövägen, Halmstad
Kapacitet: 15500
Overflade: Græs
Halmstads BK Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Halmstads BK i år.
Halmstads BKKommende Kampe
Runde 18
Djurgårdens IF
Runde 19
Halmstads BK
Runde 20
Halmstads BK
Runde 21
IF Elfsborg
Runde 22
Mjällby AIF
Runde 23
Halmstads BK
Runde 24
IFK Värnamo
Runde 25
Halmstads BK
Runde 26
Östers IF
Runde 27
Degerfors IF
Runde 28
Halmstads BK
Runde 29
Halmstads BK
Runde 30
AIK
Halmstads BKFærdigspillede Kampe
Runde 17
GAIS
Runde 16
Halmstads BK
Runde 15
BK Häcken
Runde 14
Halmstads BK
Runde 13
Hammarby IF
Runde 12
Halmstads BK
Runde 11
Halmstads BK
Runde 10
Malmö FF
Runde 9
Halmstads BK
Runde 8
IF Brommapojkarna
Runde 7
Halmstads BK
Runde 6
IK Sirius
Runde 5
Halmstads BK
Runde 4
IFK Norrköping
Runde 3
Halmstads BK
Runde 2
IFK Göteborg
Runde 1
Halmstads BK
Halmstads BK Stillinger
Her kan du se Halmstads BKs Allsvenskan stilling. Halmstads BK ligger lige nu på 12 plads i Allsvenskan stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Mjällby AIF
|
18 | 13 | 4 | 1 | 35 | 14 | 21 | 43 |
|
| 2 |
Hammarby IF
|
18 | 12 | 3 | 3 | 34 | 16 | 18 | 39 |
|
| 3 |
Malmö FF
|
18 | 9 | 6 | 3 | 28 | 14 | 14 | 33 |
|
| 4 |
AIK
|
18 | 9 | 6 | 3 | 24 | 16 | 8 | 33 |
|
| 5 |
IF Elfsborg
|
17 | 10 | 2 | 5 | 31 | 22 | 9 | 32 |
|
| 6 |
GAIS
|
17 | 8 | 7 | 2 | 27 | 13 | 14 | 31 |
|
| 7 |
Djurgårdens IF
|
17 | 7 | 4 | 6 | 21 | 18 | 3 | 25 |
|
| 8 |
IFK Göteborg
|
17 | 8 | 1 | 8 | 24 | 26 | -2 | 25 |
|
| 9 |
BK Häcken
|
17 | 6 | 4 | 7 | 25 | 31 | -6 | 22 |
|
| 10 |
IF Brommapojkarna
|
17 | 6 | 1 | 10 | 23 | 25 | -2 | 19 |
|
| 11 |
IFK Norrköping
|
17 | 5 | 4 | 8 | 25 | 29 | -4 | 19 |
|
| 12 |
Halmstads BK
|
17 | 5 | 2 | 10 | 14 | 34 | -20 | 17 |
|
| 13 |
Degerfors IF
|
17 | 4 | 2 | 11 | 18 | 36 | -18 | 14 |
|
| 14 |
IK Sirius
|
17 | 3 | 4 | 10 | 22 | 30 | -8 | 13 |
|
| 15 |
Östers IF
|
17 | 3 | 4 | 10 | 12 | 23 | -11 | 13 |
|
| 16 |
IFK Värnamo
|
17 | 1 | 4 | 12 | 15 | 31 | -16 | 7 |
|
Halmstads BK Spillere sæsonen 2025
Her er alle 28 spillere på Halmstads BKs hold i 2025, til både Allsvenskan og andre turneringer som Halmstads BK er med i:
Zackarias Nilsson
Goalkeeper
Trøje #0
Anton Rönning
Goalkeeper
Trøje #1
Tim Erlandsson
Goalkeeper
Trøje #12
Bleon Kurtulus
Defender
Trøje #2
Gabriel Wallentin
Defender
Trøje #3
Filip Schyberg
Defender
Trøje #4
Pascal Gregor
Defender
Trøje #5
Gustav Friberg
Defender
Trøje #15
André Boman
Defender
Trøje #17
Paweł Chrupałła
Defender
Trøje #20
Marcus Olsson
Defender
Trøje #21
Rami Kaib
Defender
Trøje #24
I. Moro
Midfielder
Trøje #0
Joel Allansson
Midfielder
Trøje #6
Birnir Ingason
Midfielder
Trøje #7
Niilo Mäenpää
Midfielder
Trøje #8
Villiam Granath
Midfielder
Trøje #11
Gísli Eyjólfsson
Midfielder
Trøje #13
Freddy Nilsson
Midfielder
Trøje #25
Mans Andersson
Midfielder
Trøje #26
Mel Agnero
Attacker
Trøje #9
Blair Turgott
Attacker
Trøje #14
Naeem Mohammed
Attacker
Trøje #18
M. Illary
Attacker
Trøje #19
Malte Persson
Attacker
Trøje #28
Erik Arvidsson
Attacker
Trøje #29
Oliver Kapsimalis
Attacker
Trøje #32
Emmanuel Yeboah
Attacker
Trøje #99Halmstads BK Historie og Info
I den vestlige del af Sverige, midt i den kystnære by Halmstad, har Halmstads Bollklubb – oftest forkortet til HBK eller blot omtalt som Bollklubben – i mere end et århundrede været et markant omdrejningspunkt for både sport, lokal identitet og fælles passion.
Klubben, der officielt regner 6. marts 1914 som sin fødselsdag, har med sine fire svenske mesterskaber, en vundet pokalfinale, utallige dramatiske oprykninger og enkelte nådesløse nedrykninger skabt et righoldigt narrativ, som både omfatter klublivets jubel og de perioder, hvor usikkerheden omkring økonomi, arena og sportslig fremtid har kastet lange skygger.
Fra et lille udbryderinitiatív blandt nogle unge spillere, der følte sig overset i en anderledes organiseret idrætsforening, voksede HBK sig gradvist til Hallands førende fodboldkraft. Herfra spredte indflydelsen sig ud på nationalt plan, hvor klubben ad flere omgange har stået som en respektindgydende udfordrer til de klassiske storklubber. Med historiske Europa-aftener – først og fremmest den berømte 3-0-sejr over italienske Parma i 1995 – har HBK også skrevet sig ind i de internationale notater, selv om holdet oftere har flirtet med kontinentet end decideret etableret sig der.
I dag fremstår klubben som et medlemsejet foretagende, der fortsat spiller sine hjemmekampe på det stemningsfulde, men aldrende, Örjans Vall. Anlægget har gennemgået flere større renoveringer for at imødekomme moderne krav, men er stadig gennemsyret af den samme charme, der prægede de to VM-kampe i 1958. Historien om HBK er samtidig fortællingen om de mange frivillige, de dedikerede ledere, talrige lokale rivalopgør – ikke mindst mod IS Halmia – og en supporterbase, der med banner, trommer og blå farver fortsat ser klubben som en uundværlig del af byens identitet.
Grundlæggelse og de første årtier
Hotel Lugnet, intræde i idrætsforbundet og de første turneringer
Initiativet til Halmstads BK blev taget i 1913, da en flok unge spillere – de kaldte sig selv Viking – samlede sig på Hotel Lugnet for at stifte en mere seriøs fodboldorganisation. Navnet Halmstads Bollklubb blev valgt, og Axel Winberg satte sig i formandsstolen. Allerede 6. marts 1914 blev klubben optaget i Riksidrottsförbundet, og samme år deltog man for første gang i en organiseret turnering, Pokalserien, hvor modstanderne blandt andet talte IS Halmia og Halmstads Kamraterna.
Resultaterne i de tidlige år var beskedne – klubben endte sidst i 1914 og gentog placeringen året efter – men engagementet voksede, og afdelinger som friidræt, svømning og senere boksning blev kortvarigt tilføjet, før fodbolden for alvor tog fokus. Allerede i 1920 kom den første titel, da Falkenbergs IF blev slået 4-0 i Hallandsmesterskabets finale.
Regional dominans, Sydsvenskan og det første oprykningsforsøg
I takt med at Hallandsserien og senere Sydsvenskan blev scenen, kneb HBK sig mod toppen. I 1926 vandt klubben Sydsvenskan og fik dermed adgang til kvalifikationskampe til Allsvenskan, hvor IF Elfsborg dog viste sig for stærk efter tre tætte opgør. Perioden bød også på internationale træningskampe mod østrigske FC Rudolfshügel og danske B 03, hvilket var usædvanligt for en relativt lille svensk klub i mellemkrigsårene.
Debuten i Allsvenskan 1933 og de omskiftelige 1930’ere
Gennem en stærk sæson ledet af spillende træner Gunnar Olsson tog HBK i 1933 for første gang springet til Allsvenskan. Allerede 30. juli samme år gjorde klubben allsvensk debut på Örjans Vall i en 2-2-kamp mod AIK, overværet af 10 411 tilskuere, og sensationelt sluttede HBK sin første sæson på en fjerdeplads, hvad der i datidens medaljesystem udløste et bronzeemblem. Blot tre år efter rykkede holdet dog ned igen, hvilket blev et forvarsel om den jojotilværelse, der senere skulle kendetegne klubben.
Krigs- og efterkrigstiden: mellemdivisioner og talentudvikling
Anden Verdenskrig betød hyppige ændringer i spillermaterialet; hele 29 forskellige spillere blev anvendt i 1940-41-sæsonen. Trods urolige tider vandt HBK Division 2 flere gange i 1940’erne og fik store ungdomsmeritter, hvor især navnene Sylve Bengtsson, Gunnar Johansson og Olle Ericsson fra U-holdet 1946 senere blev klubikoner.
Gennembrud, sølv og de første mesterskaber
1950’ernes store sølv og publikumsrekord
Efter en markant oprykning i 1954 markerede HBK sig straks i toppen af landets bedste række. Sæsonen 1954/55 endte med en andenplads – det såkaldte Stora Silvret – kun overgået af Djurgårdens IF. Tiden huskes også for publikumsrekorden på Örjans Vall, hvor 19 783 tilskuere den 10. juni 1955 overværede kampen mod Djurgården. Året efter satte angrebstrioen sit præg på ligaen, da Sylve Bengtsson med 22 mål vandt Allsvenskans topscorer-titel, og holdet noterede klubbens største allsvenske sejr nogensinde: 9-0 mod Västerås SK.
1960’ernes mørke år og genrejsningen
1960’erne blev et sportsligt tungt årti: trods enkelte lyspunkter kulminerede nedturen i 1965, da HBK sensationelt måtte ned i tredjebedste række. Genopbygningen gik dog hurtigt; allerede i 1968 blev Division 3 Sydvästra Götaland vundet med hele 87-23 i målscore, og man var tilbage i næstbedste division året efter.
Roy Hodgson-æraen og de to første guldår
Efter at have kæmpet mod nedrykning i begyndelsen af 1970’erne ansatte HBK i 1976 englænderen Roy Hodgson, en beslutning krediteret den indflydelsesrige leder Stig Nilsson. Under Hodgsons taktiske system – kendetegnet af disciplineret organisation og hurtige omstillinger – gik HBK fra nedrykningsfavorit til sensationen, der snuppede klubbens første svenske mesterskab. Tre år senere, i 1979, gik holdet hele vejen igen og sikrede guld nummer to, denne gang med rutinerede profiler som Hans Selander, Olle Sjödahl og målmaskinen Rutger Backe, der endte som klubbens mest scorende allsvenske spiller med 77 fuldtræffere.
1980’erne: midterplaceringer, nedtur og hurtig genrejsning
Fra europæisk modstand til degradering
Indledningen af 1980’erne bød på flere midterplaceringer i ligaen. Holdet måtte se sig slået af Esbjerg fB i Europacuppen og senere af IFK Göteborg i flere playoff-slutspil, der i perioden afgjorde mesterskabet. I 1987 ramte nedturen, og HBK rykkede ud efter 14 år i træk i den bedste række.
Stuart Baxter og tilbagekomsten
Den skotske træner Stuart Baxter førte i 1988 klubben direkte tilbage ved at vinde Division 1 Södra, selv om truppen året forinden havde mistet flere nøglespillere. Comebacket i 1989 gav en femteplads og markerede, at HBK fortsat tilhørte toppen, når holdet ramte den rette takt og rytme.
1990’erne: pokaltriumf, europæiske højdepunkter og tredje guld
Svenska Cupen 1995 og Parma-miraklet
1990’erne indledtes med en ny nedrykning, men 1992 lykkedes oprykningen endnu en gang, og tre år senere kom den første og hidtil eneste triumf i Svenska Cupen. Cupåret kulminerede i den mindeværdige 3-0-sejr over Parma AC i Cupvinder-Cup’en 1995/96 på Gamla Ullevi, et resultat der gav HBK europæisk omtale, før italienerne dog hev en 4-0-sejr hjem på Stadio Ennio Tardini og sendte svenskerne ud samlet.
Tom Prahl, Fredrik Ljungberg og guld 1997
Trænerskiftet til Tom Prahl i 1996 blev indledningen til en ny storhedstid. I 1997 brød HBK den ellers dominerende IFK Göteborg-æra ved at hente det tredje mesterskab. Offensiven blev anført af Mats Lilienberg – topscorer i ligaen med 14 mål – mens en ung Fredrik Ljungberg markerede sig så stærkt, at han året efter blev solgt til Arsenal FC for et tocifret millionbeløb i svenske kroner.
Intertotocup-finale og etablering i toppen
HBK nåede i 1997 helt til finalen i UEFA Intertoto-Cup, hvor franske SC Bastia sejrede efter forlænget spilletid. Sideløbende sikrede klubben sig lillesølv i både 1995 og 1999, hvilket underbyggede, at holdet nu var blandt nationens allerstærkeste.
2000’erne: fjerde guld, europæisk gruppespil og sportslig rutsjebane
Mesterskab 2000 og Von Rosen-pokalens svanesang
År 2000 bragte HBK sit fjerde svenske mesterskab, med profiler som Håkan Svensson, Petter Hansson og Stefan Selakovic i nøglepositioner. Titlen blev også historisk, idet klubben som den sidste modtog den traditionelle Von Rosen-pokal, før trofæet blev kasseret på grund af pokalskænkeren Clarence von Rosens nazistiske fortid.
Champions League-kvalifikationer og UEFA-cupens gruppespil
Trods guldet lykkedes det ikke at kvalificere sig til Champions League, hverken i 2000 eller 2001, idet Anderlecht og senere Litex Lovech satte en stopper. Derimod bød 2005-sæsonen på en sensationel kvalifikation til UEFA-Cuppens gruppespil – som første svenske klub i det format – efter at Sporting Lissabon blev slået ud på reglen om udebanemål. Gruppespillet blev dog punktum for eventyret; HBK endte uden point, men erfaringen gav klubben europæisk eksponering.
Skiftende trænere, økonomiske udfordringer og arena-diskussion
Det nye årtusind blev præget af trænerrokader: Tom Prahl forlod posten i 2001, Jonas Thern i 2003 og derefter Janne Andersson, der ellers førte klubben til stort sølv i 2004. Samtidig pressede negative driftsresultater klubben til spillerafsalg, og manglende faciliteter på Örjans Vall førte i 2008 til konkrete krav om kapacitetsbegrænsninger fra forbundet. En omfattende renovering til samlet 86 millioner kroner blev besluttet i 2013 og afsluttet i 2017, hvorefter kapaciteten nu ligger på 10 873 tilskuere, heraf 3 833 siddepladser.
2010’erne: nedrykning, hurtige oprykninger og hundredeårsjubilæum
Fra styrtdyk til Superettan og tilbage igen
Efter flere sæsoner i den tunge ende af tabellen kulminerede nedturene i 2011, hvor HBK med blot 14 point rykkede ned efter 19 sammenhængende år i Allsvenskan. Allerede året efter stod klubben klar til comeback via en samlet 6-4-kval-sejr over GIF Sundsvall. Nyoprykkerstatus 2013 blev vanskelig, og endnu en gang måtte HBK i playoff mod Sundsvall – og endnu en gang trak hallændingene det længste strå.
Jubilæum 2014 og ny degradering
Klubbens 100-års-sæson i 2014 blev resultatmæssigt todelt: bundplacering ved sommerpausen blev vendt til en imponerende udesejrsrække, som endte i en tiendeplads, den bedste siden 2008. Men 2015 sluttede med nedrykning, hvorefter HBK igen – i 2016 – sikrede oprykning via dramatiske kvalkampe mod Helsingborgs IF, hvor Marcus Mathisen scorede både udligningen og det afgørende mål kort før tid.
Superettan-triumf 2020 og elevatorårene
I 2020 vandt HBK Superettan med næstbedste pointtotal nogensinde (68 point) og en imponerende defensiv: blot 18 mål imod og hele 19 clean sheets fra målmand Malkolm Nilsson. Alligevel blev tiden i Allsvenskan 2021 kort, da kvalnederlag til Helsingborg endnu en gang sendte klubben ud af den bedste række, før en andenplads i Superettan 2022 straks gav ny oprykning.
Arena og infrastruktur
Örjans Valls historie og modernisering
Örjans Vall blev indviet i 1922 og er et af Svensk fodbolds mest stemningsfulde stadions. To VM-kampe blev spillet her i 1958, og anlægget har gennemgået adskillige om- og tilbygninger. Efter krav fra Svenska Fotbollförbundet om øgede siddepladser samt UEFAs sikkerhedsstandarder blev der i 2013 afsat 75 millioner til renovering, en sum der voksede til 86 millioner. Fra 2017 lever arenaen op til både nationale og europæiske minimumskrav, men internationale kampe afvikles fortsat i Helsingborg eller Göteborg, hvis UEFAs kapacitets- og komfortkrav overstiger Örjans Valls muligheder.
HBK Elitboll AB og kombihallen
For bedre at håndtere kommercielle udfordringer stiftede klubben i 2009 selskabet Halmstads Fotbollsarena AB, som per 1. januar 2016 blev omdøbt til HBK Elitboll AB, 100 % ejet af moderklubben. HBK deltager desuden i driften af Kombihallen Halmstad, en overdækket træningsfacilitet til både fodbold og friidræt.
Sportslige meritter og rekorder
Samlede titler
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Svensk mester (Allsvenskan-vinder) | 4 | 1976, 1979, 1997, 2000 |
| Svenska Cupen | 1 | 1994/95 |
| Superettan vinder | 1 | 2020 |
| Division 1 Södra vinder | 2 | 1988, 1992 |
| Division 2-titler | 10 | 1925/26 – 1973 |
| Intertoto-cup gruppevinder | 3 | 1977, 1980, 1994 |
| Intertoto-cup finalist | 1 | 1997 |
Individuelle klubrekorder
- Flest kampe i alle turneringer: Jan Jönsson – 557
- Flest allsvenske kampe: Torbjörn Arvidsson – 306
- Flest mål totalt: Per Ericsson – 375
- Flest allsvenske mål: Rutger Backe – 77
- Flest mål i én allsvensk sæson: Sylve Bengtsson – 22 (1955/56)
- Flest europæiske kampe: Fredrik Andersson & Torbjörn Arvidsson – 28
- Flest europæiske mål: Stefan Selakovic – 11
- Største sejr allsvenskan: 9-0 mod Västerås SK (1955)
- Største nederlag: 0-12 mod Malmö FF (1943)
- Publikumsrekord før ombygning: 19 783 mod Djurgårdens IF (1955)
- Publikumsrekord efter ombygning: 16 867 mod IFK Göteborg (2004)
Europa-historie i nedslag
Udvalgte dobbeltopgør
| Turnering | Sæson | Modstander | Resultat (samlet) | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|
| Europacupen | 1977/78 | Dynamo Dresden | Ude 0-2, Hjemme 1-2 | Første europæiske eventyr |
| Europacupen | 1980/81 | Esbjerg fB | Hjemme 0-0, Ude 2-3 | Tæt dansk duel |
| Cupvinder-Cup | 1995/96 | Parma AC | H 3-0, U 0-4 | Legendarisk hjemmesejr |
| UEFA CL kval. | 1998/99 | Litex Lovech | Samlet 2-3 | Exit i 1. kvalrunde |
| UEFA Cup | 2000/01 | Benfica, 1860 München | Videre mod Benfica, ude mod 1860 | Anden runde nået |
| UEFA Cup | 2005/06 | Sporting CP (kval) | U 2-3, H 2-1 | Videre på udebanemål |
Organisation, ledelse og økonomi
Formænd gennem tiderne
| Periode | Formand |
|---|---|
| 1914-1919, 1924 | Axel Winberg |
| 1920-1922 | Edgard Lindblad |
| 1923, 1925-1927, 1934-1936 | John Tjellander |
| 1928-1933 | John Söderholm |
| 1937-1945 | John Jönsson |
| 1946-1950 | Thor Nørbeck-Olsen |
| 1951-1955 | Helmer Kristoffersson |
| 1956-1958 | Sven Nilsson |
| 1959-1960 | Carl Carlander |
| 1961-1964, 1969-1971 | Bengt Winge |
| 1965-1968 | Nils Kjellström |
| 1972-1975 | Gösta Bankell |
| 1976-1985 | Tore Elofson |
| 1986-2000 | Stig Nilsson |
| 2001-2005 | Bengt Sjöholm |
| 2006-2008 | Arne Ekstrand |
| 2008 (tf.) | Birgitta Johansson |
| 2009-2010 | Ingemar Broström |
| 2011-2015 | Göran Johansson |
| 2015-2018 | Tony Karlsson |
| 2018-2019 | Anders Klingmyr |
| 2019- | Pelle Nilsson |
Økonomisk udvikling
Klubben har flere gange måttet balancere et beskedent budget med ambitioner om sportslig topplacering. Fra midten af 2000’erne betød gentagne driftsunderskud, at spillersalg blev en nødvendighed snarere end en strategisk ekstraindtægt. Efter udskiftningen i bestyrelsen 2011 blev en målrettet sanering gennemført, og siden har HBK i langt højere grad kunnet finansiere sig uden årlige nødsalg, hvilket også blev en forudsætning for den store arenaombygning.
Supporterkultur
Bollklubben Support og andre grupperinger
HBK’s officielle fanklub hedder Bollklubben Support (BKS). Rødderne går tilbage til 1995 under navnet Kvastarna, og foreningen havde i 2014 lidt over 300 medlemmer – en betydelig stigning fra blot 35 ved navneændringen i 2009. Senere er ultras-grupperne Boys in Blue (2021) og Ultras Halmstad (2023) opstået og bidrager til endnu mere organiseret tribuneaktivitet.
Stadionoplevelsen
Selv om gennemsnittet de senere år har ligget omkring 4 000-6 000 tilskuere, fyldes Örjans Vall fortsat med knitrende blå-hvide flag, når rivaler som Djurgårdens IF, IFK Göteborg eller Malmö FF gæster byen. Klubbens fans er kendt for at satse på en positiv supporterkultur og samarbejder ved flere lejligheder med modstanderens fanfraktioner for at fremme en festlig – frem for fjendtlig – stemning.
Holdet og trænerstaben
Førsteholdstruppen (marts 2025)
Truppens sammensætning ændrer sig hyppigt, men førsteholdet består traditionelt af en blanding af egenudviklede talenter og erfarne spillere hentet fra ind- og udland. Samtidig benytter HBK sig af lån for at supplere specifikke positioner, mens spillere, der har behov for spilletid, ofte udlejes til klubber i nærliggende divisioner.
Trænere gennem tiderne – udvalgte navne
- Gunnar Olsson – spillende træner, som førte klubben til Allsvenskan 1933
- Roy Hodgson – leverede guldene 1976 og 1979
- Jan Mak – første udenlandske manager efter Hodgson-æraen
- Stuart Baxter – stod bag lynreturen til Allsvenskan 1988
- Tom Prahl – mesterskabstræner 1997 og 2000
- Jonas Thern & Janne Andersson – duoen bag succeserne 2003-2005
Perspektiver og nutidig position
I kraft af den seneste oprykning til Allsvenskan i 2023-sæsonen (efter andenpladsen i Superettan 2022) står HBK endnu en gang over for den velkendte udfordring: at stabilisere sig blandt de bedste, uden at gå på kompromis med økonomisk ansvarlighed og talentudvikling. Med en moderniseret hjemmebane, en trimmet organisation og en vedvarende opbakning fra lokalsamfundet synes forudsætningerne til stede, men historien viser, at selv små marginaler kan tippe vægtskålen mellem nyt guld og en ny tur i elevatoren.
Halmstads BK’s fortælling er derfor fortsat under forfatning – fra Hotel Lugnet til Europa nætter, fra pokaljubel til nedrykningsdramaer – og hver sæson tilfører nye kapitler til et i forvejen rigt og farvestrålende klubleksikon, der næppe nogensinde færdigskrives.