
Allsvenskan
- Sæson: 2025
- Første kamp: 29/03-2025
- Sidste kamp: 09/11-2025
- Antal hold: 16
- Fører: Mjällby AIF
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Allsvenskan Stillinger
Her kan du se stillingerne for Allsvenskan i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
18 | 13 | 4 | 1 | 35 | 14 | 21 | 43 |
|
2 |
![]() |
18 | 12 | 3 | 3 | 34 | 16 | 18 | 39 |
|
3 |
![]() |
18 | 9 | 6 | 3 | 28 | 14 | 14 | 33 |
|
4 |
![]() |
18 | 9 | 6 | 3 | 24 | 16 | 8 | 33 |
|
5 |
![]() |
17 | 10 | 2 | 5 | 31 | 22 | 9 | 32 |
|
6 |
![]() |
17 | 8 | 7 | 2 | 27 | 13 | 14 | 31 |
|
7 |
![]() |
17 | 7 | 4 | 6 | 21 | 18 | 3 | 25 |
|
8 |
![]() |
17 | 8 | 1 | 8 | 24 | 26 | -2 | 25 |
|
9 |
![]() |
17 | 6 | 4 | 7 | 25 | 31 | -6 | 22 |
|
10 |
![]() |
17 | 6 | 1 | 10 | 23 | 25 | -2 | 19 |
|
11 |
![]() |
17 | 5 | 4 | 8 | 25 | 29 | -4 | 19 |
|
12 |
![]() |
17 | 5 | 2 | 10 | 14 | 34 | -20 | 17 |
|
13 |
![]() |
17 | 4 | 2 | 11 | 18 | 36 | -18 | 14 |
|
14 |
![]() |
17 | 3 | 4 | 10 | 22 | 30 | -8 | 13 |
|
15 |
![]() |
17 | 3 | 4 | 10 | 12 | 23 | -11 | 13 |
|
16 |
![]() |
17 | 1 | 4 | 12 | 15 | 31 | -16 | 7 |
|
Allsvenskan Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Allsvenskan i år.
Kommende Allsvenskan Kampe
Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Færdigspillede Allsvenskan kampe
Runde 17
















Runde 16
















Runde 15
















Runde 14
















Runde 13
















Runde 12
















Runde 11
















Runde 10
















Runde 9
















Runde 8
















Runde 7
















Runde 6
















Runde 5
















Runde 4
















Runde 3
















Runde 2
















Runde 1
















Allsvenskan Historie
Allsvenskan er navnet på den øverste herrefodboldrække i Sverige, og turneringen har siden 1924 været rammen om kampen om såvel national hæder som retten til at løfte den ikoniske Lennart Johanssons Pokal. Rækken fungerer som toppen af det svenske ligasystem og beskæftiger i dag 16 professionelle klubber, der hvert år mødes fra det tidlige forår til det sene efterår i jagten på mesterskabet. Over 100 sammenhængende sæsoner uden afbrydelse – også under Anden Verdenskrig – har givet Allsvenskan en historisk tyngde, der kun få andre europæiske ligaer kan matche.
Mesterskabet i den svenske liga har gennem de seneste årtier udviklet sig til et både sportsligt og økonomisk kraftcentrum i Skandinavien. Med en placering som nummer 23 på UEFAs femårige rangliste og en tredjeplads blandt de nordiske ligaer leverer Allsvenskan hvert år hold til de europæiske kvalifikationsrunder. Klubber som Malmö FF, IFK Göteborg og IFK Norrköping har igennem tiderne sat dagsordenen med tilsammen over halvdelen af alle svenske mesterskaber – og de samme tre klubber er fortsat aktive i rækken.
Samtidig fastholder ligaen et højt tilskuergennemsnit, som kulminerede i 2023, hvor mere end 2,4 millioner tilskuere passerede gennem tælleapparaterne. Netop publikumstraditionen, som rækker helt tilbage til rekordåret 1959, udgør en væsentlig del af Allsvenskans identitet – præget af både lokalt forankrede fankulturer og store regionale historiefortællinger.
Historisk udvikling
Vejen fra pionertid til samlet landesturnering (1890–1924)
Organiseret fodbold kom relativt sent til Sverige sammenlignet med England, men fra 1870’erne og fremefter slog spillet gradvist rod via britiske emigranter og dansk påvirkning. I de tidlige år eksisterede flere konkurrerende forbund og turneringsformater, blandt andet den prestigefyldte von Rosens pokal-turnering. I 1902 blev den første regionale serie i Stockholm igangsat på initiativ af C. L. Kornerup, og få år senere fik Göteborg sin egen pendant. Først med Svenska Serien i 1910 nåede man frem til et egentligt landsdækkende format, om end økonomiske udfordringer og høje rejseomkostninger ofte satte projektet under pres.
Efter flere omstruktureringer – herunder en midlertidig ’fyrkantsserie’ under Første Verdenskrig – mødtes repræsentanter for de toneangivende klubber på Skeppsbron i Stockholm den 13. januar 1924. Her blev beslutningen om at etablere én samlet, national liga vedtaget, og navnet Allsvenskan blev kort efter slået fast. Den 3. august 1924 lød kick-off til den første kampdag i en række, der talte 12 hold, heriblandt IFK Göteborg, AIK, IFK Norrköping, Helsingborgs IF og Hammarby IF.
Amatøræraen og de første storhold (1924–1967)
Premieren 1924/25 endte med GAIS som vindere, men det var først fra sæsonen 1930/31, at titlen svenske mestre fulgte med førstepladsen. Serien blev afviklet efter modellen efterår–forår, sejre gav to point, og de to nederste rykkede ned. Regelændringer – som den nye offsideparagraf med kun to modspillere mellem angriber og mål – inspirerede Helsingborgs IF til det såkaldte ’Helsingborg-system’, der skaffede klubben en guldalder i slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne.
Samme periode bød på historiske begivenheder såsom rekorden på 39 sæsonmål sat af IFK Göteborgs Filip Johansson i debutsæsonen samt de første disciplinærsager om professionalisme, hvor Malmö FF i 1934 blev tvangsnedrykket for at have udbetalt sejrsbonusser – et brud på datidens strenge amatørlinje. Paragrafferne holdt sig helt frem til 1967, hvorefter egentlige deltids- og senere fuldtidsprofessionelle kontrakter bredte sig.
1940’erne blev domineret af IFK Norrköping, som under ungareren Lajos Czeislers taktiske ledelse og med profiler som Gunnar Nordahl vandt fem af årtiets mesterskaber. Begrænsningen på nordsvenske klubber blev gradvis ophævet, og i 1965 fik GIF Sundsvall som det første hold nord for Gästrikland adgang til Allsvenskan.
Overgang til professionel tankegang (1968–1981)
Sæsonen 1957/58 – den såkaldte Maraton-Allsvenskan – markerede skiftet fra efterårs-forårs-kalender til den nuværende forårs-efterårs-struktur. TV-mediets indtog og VM 1958 på hjemmebane gav fodbolden et enormt popularitetsløft. Et publikumstal på 52 194 til lokalopgøret IFK Göteborg–Örgryte i 1959 står endnu som ligaens kamprekord.
Med ophævelsen af amatørreglerne i 1967 blev klubber som Östers IF og Åtvidabergs FF bannerførere for en ny tidsalder. Öster, anført af forretningsmanden Stig Svensson, vandt sensationelt guld som oprykker i 1968 og gentog triumferne 1978, 1980 og 1981. Samtidig udviklede Malmö FF under engelske Bob Houghton et disciplineret systemspil, der skaffede fem mesterskaber i 1970’erne og en finaleplads i Europa Cuppen 1979.
Playoff-eksperimenter og IFK Göteborgs storhedstid (1982–1996)
Dramatiske faldende tilskuertal i starten af 1980’erne fik forbundet til at indføre slutspil, først med otte, siden fire hold. Ordningen gjorde dog ikke Allsvenskan-kampene mindre betydningsfulde, og IFK Göteborg udnyttede situationen med tre mesterskaber i træk 1982-84. Klubben vandt desuden UEFA-Cuppen i både 1982 og 1987 og sikrede sig dermed en unik europæisk position blandt nordiske klubber.
I 1990 indførtes tre-point-reglen, og to år senere blev ’Mästerskapsserien’ prøvet af, inden man i 1993 vendte tilbage til en lige liga med 14 hold – og med mesterskabstrofæet knyttet direkte til placeringen i grundserien. IFK Göteborgs dominans fortsatte: seks titler mellem 1990 og 1996 ledsaget af solide Champions League-præstationer.
Bosman-dommen, kommercialisering og publikumsboom (1997–2012)
EU-domstolens Bosman-kendelse i 1995 betød, at spillere frit kunne skifte klub ved kontraktudløb. IFK Göteborg, der traditionelt byggede på store transfersummer, måtte omstille sig, mens klubber som Helsingborgs IF greb muligheden for at professionalisere fuldt ud og vandt guld i 1999. Samme år formede svensk idræt den såkaldte 51 procents-regel, der sikrede medlemsdemokratiets flertal selv ved selskabsdannelse.
Mediesiden gennemgik samtidig et skifte: TV4 og senere Canal+ (C More) investerede massiv tid i live-transmissioner, og programmets udsplitning på flere spilletidspunkter gav aviser og tv-stationer stoffet til udbyggede sportssektioner. Resultatet var markant voksende tilskuertal – anført af Hammarby IF, der i 2001 løftede den nyindstiftede Lennart Johanssons Pokal efter afsløringen af Clarence von Rosens nazistiske fortid.
Ny storhed for Malmö FF og europæiske skridt (2013- )
Fra 2013 til 2017 indtog Malmö FF på ny førstepladsen fire gange og skabte sig dermed både sportslig og økonomisk polstring. Parallelt opnåede klubber som Helsingborg, AIK og senere Östersunds FK adgang til europæiske gruppespil. I 2024 sikrede Malmö sig sit 24. mesterskab og kunne samtidig fejre ligaens hundredeårsjubilæum med retro-spilledragter på udvalgte kampdage.
Publikumstallet har fortsat sin opadgående kurve, og 2023 blev den første sæson siden udvidelsen til 16 hold, hvor gennemsnittet passerede 10 000 tilskuere pr. kamp. Hammarby satte allerede i 2022 klubrekord med 26 372 tilskuere i gennemsnit, mens Allsvenskans samlede rekord på 13 369 tilskuere fra 1959 fortsat står som et historisk pejlemærke.
Nuværende turneringsformat
Siden 2008 har Allsvenskan bestået af 16 klubber, som møder hinanden ude og hjemme – i alt 30 spillerunder og 240 kampe på en sæson. Tre point for sejr, ét for uafgjort og nul for nederlag danner tabellens grundlag; ved pointlighed afgør først målscore og dernæst antal scorede mål. De to nederst placerede rykker direkte ned i Superettan, mens tredjesidste spiller dobbelt playoff mod nr. 3 fra næstbedste række.
Mesterskabsholdet opnår adgang til første kvalifikationsrunde i UEFA Champions League. Nummer to og tre sikrer sig billetter til kvalifikationen til UEFA Conference League, mens vinderholdet i Svenska Cupen normalt får en Europa League-plads – i fald cupvinderen allerede er kvalificeret, går pladsen videre til fjerdepladsen i Allsvenskan.
Udmærkelser og symbolik
Lennart Johanssons Pokal
Siden 2001 har den svenske mester løftet Lennart Johanssons Pokal, opkaldt efter den tidligere UEFA-præsident. Trofæet erstattede von Rosens pokal, som blev afskaffet, da det kom frem, at Clarence von Rosen havde været engageret i nazistiske kredse. Skiftet markerede et klart brud med fortiden og understregede ligaens ønske om at stå fri af sådanne associationer.
Medaljestrukturen
Allsvenskan følger den traditionelle svenske medaljelogik med fire valører: guld til mesteren, stort sølv til nummer to, lille sølv til nummer tre og bronze til fjerdepladsen. Systemet stammer fra de tidlige svenske cupmesterskaber, hvor semifinaletabere delte tredjepladsen, og har levet videre som et særkende for svensk fodbold.
Årlige individuelle priser
Sammen med C More og magasinet Offside uddeler ligaen hvert år hædersbeviser som ’Årets Målvakt’, ’Årets Back’, ’Årets Midtbanespiller’, ’Årets Anfaldsspiller’, ’Årets Nykommer’, ’Årets Træner’ samt ’Most Valuable Player’. Dertil kommer laurbær til sæsonens topscorer i selve Allsvenskan.
Statistik og rekorder
Flest mesterskaber
- Malmö FF – 24 titler (senest 2024).
- IFK Göteborg – 18 titler.
- IFK Norrköping – 13 titler.
Maratontabellens førerhold
Malmö FF indtog i 2012 førstepladsen på den samlede maratontabel og har fastholdt den siden, mens IFK Göteborg tidligere toppede i 48 sæsoner, heraf 35 i uafbrudt stime mellem 1938 og 1972. Seks forskellige klubber har gennem tiderne stået øverst på denne kumulative oversigt.
Kamp- og målrekorder
- Mest scorende spiller samlet: Sven Jonasson (IF Elfsborg) med 254 mål i 410 kampe.
- Flest kampe i træk: Sven Jonasson – 332 optrædener 1927-42.
- Flest samlede optrædener: Andreas Johansson (Halmstads BK og IFK Norrköping) med 445.
- Højeste tilskuertal til én kamp: 52 194 (Örgryte IS – IFK Göteborg, Ullevi 1959).
Klubberne i sæsonen 2025
Følgende 16 klubber udgør Allsvenskan 2025; rækkefølgen er alfabetisk:
- AIK
- BK Häcken
- Degerfors IF
- Djurgårdens IF
- IF Brommapojkarna
- IF Elfsborg
- IFK Göteborg
- IFK Norrköping
- IK Sirius
- Kalmar FF
- Hammarby IF
- Helsingborgs IF
- Malmö FF
- Mjällby AIF
- Västerås SK
- Östers IF
Stadions og geografi
Allsvenskan strækker sig fra Malmö i syd til Uppsala og Västerås i det centrale Sverige. Enkelte historiske rekorder – såsom Malmö FF’s 63 sammenhængende sæsoner 1936-1999 – vidner om langvarig kontinuitet og lokal stolthed i byernes idrætsmiljøer. Moderne krav om opvarmede baner, TV-faciliteter og minimumskapacitet har løftet standarden, men spænder økonomisk bredt fra Tele2 Arena i Stockholm til mindre, intime anlæg som Degerfors’ Stora Valla.
Trænere og licenskrav
Alle cheftrænere i Allsvenskan skal som minimum besidde UEFA Pro-licens. Fra 2012 til 2021 foretog klubberne 35 trænerskift midt i sæsonerne – et udtryk for resultatorienteret pres. Statistikken ledes i antal sæsoner af Nanne Bergstrand (21), mens Roy Hodgson topper med syv ligatitler, og Lajos Czeisler samt Roger Gustafsson deler føringen i nationale titler (fire hver).
Spillere fra udlandet
Indtil 1974 var udenlandske spillere forbudt i Allsvenskan for at beskytte landsholdet. Ronald Powell (Brynäs IF) blev 13. april 1974 den første udlænding, mens Melke Amri i 1977 åbnede døren for ikke-europæiske aktører. I dag må trupperne bestå af op til ni ikke-hjemmedyrkede spillere i en 20-mandsmatchday-trup.
TV-rettigheder og mediedækning
Allsvenskan blev første gang vist på svensk TV ved en prøvesending den 6. maj 1955 (AIK – IFK Norrköping). Siden da har Canal+, C More, TV4 og Discovery / Eurosport haft rettighederne. Fra 2020 gik alle kampe live på streamingtjenesten Discovery+ (nu Max efter Warner-opkøb 2024), og fra 2026 er rettighederne sikret af TV4/Telia, hvilket fortsat garanterer fuld eksponering på både lineær- og on-demand-platforme.
Europæiske meritter
Allsvenskans klubber har sporadisk sat sig igennem på kontinentet. Malmö FF blev som bekendt tabende finalist i Europa Cuppen 1979, mens IFK Göteborg triumferede i UEFA-Cuppen i 1982 og 1987 og nåede semifinalen i Europa Cuppen 1986. I nyere tid nåede Djurgårdens IF semifinalen i Conference League 2024/25, og Östersunds FK skrev historie med gruppesejr og 1/16-finale i samme turnering 2017/18.
Afsluttende perspektiv
Fra pionerårenes kamp mod rejsebudgetter til nutidens professionelle set-up har Allsvenskan gennemlevet en unik udvikling. Ligaen har håndteret økonomiske kriser, Bosman-dommens konsekvenser og skiftende turneringsformater, men har konsekvent formået at fastholde sin særidentitet. Med et fortsat stigende tilskuergennemsnit og stabile TV-indtægter står Allsvenskan stærkt rustet til at fastholde sin plads som et fyrtårn i nordisk fodbold – præcis som den har været siden den augustdag i 1924, hvor fløjten lød for første gang.