Albin Ekdal

Albin Ekdal, født 28. juli 1989 i Stockholm, har i mere end femten år markeret sig som en af Sveriges mest pålidelige og taktisk begavede midtbanespillere. Han voksede op i det nordvestlige Stockholm, men tilbragte hovedparten af sin professionelle karriere i udlandet, primært i Italien, hvor hans rolige boldomgang, sikre positionsspil og lederevner igennem årene har gjort ham til et respekteret navn i Serie A. Efter lange perioder i både Italien og Tyskland vendte han ved årsskiftet 2023/24 hjem til Allsvenskan og sin barndomsklub Djurgårdens IF. På landsholdet nåede han 70 A-landskampe mellem 2011 og 2023, deltog i to EM-slutrunder og hjalp Sverige til kvartfinalen ved VM 2018.

Opvækst og familie

Ekdal er vokset op i Höglandet i Västerort, et grønt og relativt velstående område vest for den svenske hovedstads midte. Hans far, Lennart Ekdal, er en prisbelønnet journalist og tv-personlighed, kendt fra blandt andet det undersøgende program Kalla fakta, mens moderen arbejder som jordemoder. Fodboldtalentet ligger tilsyneladende i familien; lillebroderen Hjalmar Ekdal har også slået igennem som professionel forsvarsspiller og har, efter et ophold i Allsvenskan, taget skridtet videre til Premier League-fodbold i Burnley. Som dreng holdt Albin med Djurgården, og han vendte siden tilbage til netop denne klub efter seksten år i udlandet, en cirkel der blev sluttet sent i karrieren.

Klubkarriere

IF Brommapojkarna – de tidlige år

Allerede som seksårig trådte Ekdal ind i talentfabrikken IF Brommapojkarnas ungdomsafdeling, der internationalt er anerkendt for sin omfattende rekruttering og udvikling af spillere. I 2007, som 17-årig, tog han skridtet op på klubbens førstehold og fik 24 ligakampe i den svenske topdivision. Han blev tidligt bemærket af talentjægere fra Chelsea, men valgte i samråd med sin familie at forblive i Stockholm for at færdiggøre sin skolegang, før han kastede sig ud i et udenlandseventyr.

Juventus – første møde med Serie A

I januar 2008 fandt Torino-klubben Juventus og IF Brommapojkarna frem til en aftale på omkring 600.000 euro. Ekdal gennemgik en ankeloperation, og da klubbens læger godkendte helingen i marts, kunne kontrakten endeligt underskrives i maj samme år. Selve debutten i Serie A lod vente på sig til 18. oktober 2008, hvor han som indskifter fik de første minutter i et 1-2-nederlag til Napoli. Størstedelen af sæsonen spillede han dog for klubbens Primavera-hold, der samme år vandt den prestigefyldte ungdomsturnering Viareggio Cup – et trofæ Ekdal selv bidrog til med stilsikre indsatser og en scoring i straffesparkskonkurrencen mod Lazio.

Låneophold i Siena

For at sikre fast spilletid blev Ekdal i juli 2009 udlejet til Siena. Her opnåede han 27 ligakampe og noterede sig for sit første Serie A-mål den 9. januar 2010, da han udlignede i et hæsblæsende 4-3-opgør mod Inter på San Siro. Selvom sæsonen endte med toscansk nedrykning, havde svenskeren fået værdifuld erfaring i topfodboldens maskinrum.

Bologna – delt ejerskab

I sommeren 2010 købte Bologna 50 % af spillerettighederne, et almindeligt kontraktformat i Italien på det tidspunkt. Over 23 kampe i rød-blåt leverede han stabilt arbejde på midtbanen og scorede én gang, præcist et år efter målet mod Inter, da han åbnede en 2-0-sejr i Bari. I juni 2011 trak Juventus det længste strå ved en såkaldt blindauktion og erhvervede igen hele spilleren, men valgte kort efter at sende ham videre til Cagliari.

Cagliari – gennembrud og historisk hattrick

Cagliari investerede i første omgang i halvdelen af Ekdals kontrakt og gjorde ham til klubbens første svenske spiller. Allerede i februar 2012 kom hans første mål for sarderne i en 4-2-sejr over Roma. Den 22. juni samme år købte Cagliari de resterende rettigheder, hvorefter svenskeren forblev en fast del af holdets akse.

Hans mest spektakulære kamp faldt den 28. september 2014, hvor Cagliari for første gang i 19 år sejrede på San Siro mod Inter. Ekdal nettede samtlige tre gange i en 4-1-sejr og noterede dermed karrierens eneste hattrick – et sjældent syn for en defensiv midtbanespiller.

Hamburger SV – tre år i Bundesligaen

Efter fire sæsoner på Sardinien skiftede Ekdal i juli 2015 til Hamburger SV for knap 4,5 mio. euro. Han tog trøje nummer 20 og fik sin Bundesliga-debut i sæsonåbningen mod Bayern München. Trods 57 ligakampe og en enkelt scoring – kampens eneste mål i en 1-0-sejr over Hertha BSC den 5. marts 2017 – var opholdet sportsligt præget af nedrykningskampe. I maj 2018 oplevede han HSV’s historiske første nedrykning til 2. Bundesliga.

Sampdoria – tilbage til Italien

Nedrykningen i Tyskland sendte Ekdal retur til Serie A, da Sampdoria hentede ham den 14. august 2018. Han gled hurtigt ind som strategisk ankermand foran forsvaret og cementerede sin position som en af holdets rutinebærere. Først i sin tredje sæson – 6. december 2020 mod Milan – kom den første Sampdoria-scoring, men spilfordelingen og overblikket var kontinuerligt i fokus.

Spezia – endnu en italiensk udfordring

Efter kontraktudløb i Genova skrev han som fri agent under på en toårig aftale med Spezia den 13. juli 2022. Her debuterede han i august samme år mod Empoli, og hans første mål faldt 19. januar 2023 i Coppa Italia-opgøret mod Atalanta. I alt nåede han 44 kampe og ét mål for ligurianerne, inden parterne ophævede kontrakten den 27. december 2023.

Djurgårdens IF – hjemkomsten

Tre dage senere, 30. december 2023, blev det officielt, at Ekdal efter seksten år i udlandet vendte hjem til Djurgården på en kontrakt frem til 2025. I sin første Allsvenskan-sæson tilbage i blåstribet trøje indtog han mest en rolle som rutineret indskifter med fem kampe fra start og tolv fra bænken.

Landskampkarriere

Albin Ekdal repræsenterede Sverige på U17-, U19- og U21-niveau, inden han fik seniordebuten den 10. august 2011, hvor han afløste Sebastian Larsson i en 1-0-sejr i Ukraine. Efter sporadiske indhop cementerede han fra 2013 sin plads i startopstillingen, hvilket Svenska Fotbollförbundet anerkendte ved at udnævne ham til Årets Midtbanespiller tre år i træk (2013-15).

Ved EM 2016 i Frankrig spillede han alle gruppens tre kampe, til trods for at han kort forinden havde pådraget sig en dyb flænge i ryggen under Hamburger SV’s overlevelsesjubel. To år senere udgjorde han sammen med Sebastian Larsson den centrale midtbane, der bar Sverige til kvartfinalen ved VM 2018 i Rusland, hvor rejsen sluttede mod England. Også ved EM 2020 var han fast mand.

Efter den missede kvalifikation til EM 2024 valgte Ekdal at stoppe landsholdskarrieren. I sin afskedskamp den 20. november 2023 mod Estland bar han anførerbindet, blev klappet fra banen efter 72 minutter og sluttede dermed på 70 A-landskampe uden scoringer, men med et hav af bolderobringer og pasningsfordelinger på cv’et.

Spillestil og tekniske kvaliteter

Ekdal er primært defensiv midtbanespiller, men hans taktiske fleksibilitet gør ham i stand til at agere boks-til-boks, som klassisk regista eller i en mere avanceret rolle som offensiv midtbanespiller. Han er høj, fysisk robust og excellerer i luftdueller, hvilket kombineres med et overlegent positionsspil og evnen til at dirigere medspillere. Selvom han sjældent søger afslutninger, kan han i rette situationer bidrage med langskud eller løb i feltet, hvilket hattricket mod Inter i 2014 vidner om. Hans lederskab blev tydeligt i både Cagliari, Sampdoria og på landsholdet, hvor holdkammerater og trænere ofte fremhævede hans rolige indflydelse.

Statistisk overblik

Per maj 2024 havde Albin Ekdal rundet mere end 300 Serie A-kampe samt 57 optrædener i Bundesligaen. Under opholdene i Italien nåede han mål i alle klubber undtagen Bologna, hvor han dog noterede én scoring i Coppa Italia. På internationalt plan sluttede han på 70 kampe for Sverige fordelt over tolv år, et tal der placerer ham blandt landets mest rutinerede midtbanespillere i moderne tid.

Udmærkelser og anerkendelser

• Torneo di Viareggio – vinder med Juventus Primavera, 2009
• Årets svenske midtbanespiller – 2013, 2014, 2015
• Stor Grabb – tildelt 2016 for indsatsen på landsholdet

Øvrige forhold

Ud over det sportslige har Ekdal flere gange markeret sig i samfundsdebatter. Den 29. juli 2019 medvirkede han i en svensk kampagne mod sexisme i sportens verden, hvor han brugte sin platform til at fremme ligestilling og respekt på tværs af køn.

Med sin hjemkomst til Djurgårdens IF kombinerer han nu passionen for barndomsklubben med en mentorrolle for yngre spillere, og selv om spilletiden i Allsvenskan har været begrænset, forventes hans taktiske tyngde og internationale erfaring at komme både holdet og svensk fodbold til gode de kommende sæsoner.