Pronomen i Krydsord Guide

Har du nogensinde siddet med weekendens svenske krydsord og stirret håbløst på en kort ledetråd som “Stedord (2)”? Så ved du, hvor meget to små bogstaver kan drille. Pronomen - eller stedord - er krydsordskonstruktørernes yndlingsfælde: ord, der fylder næsten ingenting på brættet, men kan koste dig sejren, hvis du ikke kender dem.

På Svensk Fodbold dækker vi normalt Allsvenskans mål, taktik og transferdrama. Men i vores serie Udforsk Sverige zoomer vi ind på sprogets små detaljer, som gør det lettere at forstå svenske aviser, fansange - og selvfølgelig deres krydsord.

I denne guide får du:

• En klar forklaring på, hvad et pronomen egentlig er, og hvorfor det ofte skjuler sig under ledetråde som “stedord” eller “tiltaleord”.
• Konkrete lister over de mest almindelige svar - fra millisekundhurtige “du” og “vi” til længere hovedbrud som “hinanden”.
• Smarte tip til at spotte forskellen på dansk og svensk stavemåde, så “hun” ikke pludselig bliver til “hon” eller “dem” til “dom”.

Find blyanten frem, spids hjernen, og lad os sammen knække koden til pronomen i krydsord. Dit næste kryds bliver garanteret både hurtigere - og sjovere!

Hvad menes med “pronomen” i krydsord?

I krydsord møder du ledetråde som pronomen, stedord eller tiltaleord - alle tre peger på ord, der træder i stedet for navneord eller personer. I stedet for at gentage “Anna”, skriver vi hun; i stedet for “bolden” skriver vi den. Den sproglige kategori er altså den samme, men krydsordsskribenten kan variere signalordene for at gøre opgaven sværere.

Der findes seks klassiske pronomen-typer, som hver især kan dukke op som løsning:

1. Personlige - jeg, du, han, hun, vi, I, de
2. Refleksive - sig, mig selv, os selv
3. Possessive - min/mit/mine, din/dit/dine, sin/sit/sine, vores, deres
4. Relative - som, der, hvis
5. Demonstrative - denne, dette, disse, sådan
6. Interrogative - hvem, hvad, hvilken, hvilket

At kende underkategorien hjælper dig med at matche ordlængden i rutenettet.

Løser du svenske kryds, skal du være klar til de nordiske varianter: du, ni (flertals-du), han, hon, det kønsneutrale hen og talesprogsformen dom for “dem”. Desuden skrives possessiver uden apostrof: hans, hennes, dess. Det er samme grammatiske idé, blot i svensk dragt.

Krydsforfattere elsker også de overførte vinkler: den høflige tiltale De/Dem, det inkluderende reklame-vi (“Vi har åbent til kl. 22”) eller det upersonlige man. Så selv om ledetråden siger “pronomen”, kan løsningen lige så vel være en social markør som et rent grammatikord - præcis det twist, der gør krydsord sjove.

Korte svar (2–3 bogstaver)

Mange krydsord­konstruktører elsker de helt korte stedord, fordi de låser felter hurtigt og giver dig masser af vokaler. Når ledetråden blot lyder “pronomen”, “stedord” eller en kærlig dril som “vi-formen”, er svaret derfor ofte på bare to eller tre bogstaver. Husk dog, at den overførte betydning kan gemme sig i ledetråden: “høflig tiltale” peger på De/Dem, mens en hentydning til fællesskab (“redaktionen mener…”) kan lede til det inclusive vi.

Typiske lynsvar i danske krydsord:

• Personlige: jeg, du, vi, I, han, hun, den, det, De
• Objekt-/refleksive: mig, dig, os, jer, sig, ham, hende, dem
• Upersonligt: man

De fleste af disse svar er på 2-3 bogstaver og kan derfor udfylde selv de mindste huller. Brug krydsningerne til at afgøre, om der er tale om subjekt (jeg) eller objekt (mig), og vær opmærksom på, at den/det også kan fungere som anaforisk henvisning (“det var dét”), ikke kun som neutralt subjekt.

I svenske krydsord dukker tilsvarende korte former op, men med små forskelle i stavning og sprogbrug. Oversigten herunder viser de mest gængse og deres danske “fætter”:

Svensk	Dansk ækvivalent	Note
du	du	2. person ental
vi	vi	1. person flertal
ni	I / De	Flertal eller høflig tiltale
de	de	Subjektform (officielt)
dom	dem	Talesprogsform for de/dem
han	han	Maskulinum
hon	hun	Femininum
hen	-	Kønsneutralt stedord
den / det	den / det	Ting/dyr eller anaforisk

Vær især opmærksom på hen (kønsneutralt) og dom (talesprog), som er blevet stadigt mere almindelige i moderne svenske kryds og kan snyde, hvis man kun kender de formelle former.

Pronomen på 4 bogstaver

I krydsord er firebogstavs-pronomen en slags gyldne mellemstation: de er længere end de helt korte “du” og “vi”, men stadig korte nok til at dukke op i næsten enhver gitterstørrelse. De kan optræde som personlige (“hans”), interrogative (“hvem”), possessive (“mine”) eller sågar som det lidt drilske “selv”, der egentlig fungerer som et forstærkende stedord. I svenske kryds kan du desuden møde de samme ord - blot udtalt med svensk reference - eller former som “hens”, der dækker kønsneutralt ejefald.

Typiske firebogstavsløsninger:

• Interrogative: hvem, hvad
• Possessive: hans, mine, dine, sine, hvis
• Neutrale/dyr- eller ting-køn: dens, dets
• Refleksivt forstærkende: selv

Når du skal vælge mellem fx “hans”, “dens” og “dets”, så kig på krydsningerne: En konsonant i tredje position peger ofte mod “hans”, mens en vokal i anden position kan åbne for “dens”. Desuden afslører selve ledetråden meget: Ordene “ejermærke” eller “possessivt stedord” styrer dig mod mine/dine/sine, mens “spørgende stedord” næsten altid munder ud i hvem eller hvad.

Husk også de overførte vinkler: Står der “TV-succesen fra DR” som ledetråd, er svaret næppe et pronomen, men “MATA” (fra Matador). Tjek derfor altid, om dit krydsord kører den direkte grammatikhjælp (“interrogativt pronomen”) eller om “pronomen” blot bruges som et sprogligt hint. I tvivl? Brug krydsningerne, og hold øje med ental/flertal og om der refereres til personer, dyr eller ting - så finder du hurtigt den rette firebogstavsløsning.

Pronomen på 5 bogstaver

Når ledetråden lyder “pronomen (5)”, er der som regel tale om et af de lidt længere stedord, der stadig er korte nok til nemt at flettes ind mellem andre løsninger. De falder i flere grupper - demonstrative, possessive, personlige og ubestemte - og kan både forekomme i ren grammatisk forstand eller som en drilsk, overført antydning (fx ”samme historie igen”).

Demonstrative stedord er krydsordsmesterens favorit, fordi de passer perfekt sammen med bestemte navneord i nabofelterne og sjældent kræver bøjnings­endelser.

1. DENNE - peger på et ental-fælles­kønsord (”denne bold”).
2. DETTE - peger på et ental-intetkønsord (”dette hus”).
3. DISSE - peger på flertal af begge køn (”disse kampe”).

Possessive og personlige pronomen dukker ofte op i vinkler som ”tilhører 3. person pluralis” eller ”kvindeligt objekt”. Her er de mest gængse fem­bogstavs­bud:

1. DERES - ejermærke for de/dem, kan også bruges høfligt om ”Deres”.
2. VORES - pluralis 1. person; krydset kan drille ved at kalde det ”vi-formen”.
3. HENDE - objektsform af ”hun”; i svenske ruder kan varianten henne også gemme sig.

Ubestemte og sammenlignende pronomen kommer tit med ledetråde som ”noget andet” eller ”intet menneske”. Her er de mest almindelige:

1. ANDEN - fælles­køn ental; ”en anden sag”.
2. ANDET - intetkøn ental; ”noget andet”.
3. ANDRE - flertal; ”de andre”.
4. SAMME - både ental og flertal; kan også bruges idiomatisk (”samme gamle sang”).
5. INGEN - nægtende ubestemt.
6. NOGEN - bekræftende ubestemt.

Tip til løsning: Notér krydsbogstaverne og spørg dig selv, om ledetråden antyder ejerskab, pegen, mængde eller køn. Ved svenske kryds skal du være opmærksom på denna/dessa (5) og talte-sprogsformen dom (3), mens danske kassetter oftere leger med høflig tiltale - ”De sagde?” - som kan pege på DERES. Brug derfor både kontekst og grammatisk logik til at vælge det eneste rigtige fembogstavs-pronomen.

Længere løsninger (6+ bogstaver)

Fra seks bogstaver og opefter dukker der typisk mere “tunge” stedord op - relative (hvilken), gensidige (hinanden) eller stærkt bestemte demonstrativer (sådanne). De fylder flere felter, men giver til gengæld masser af krydshjælp, fordi endelserne afslører både køn og tal. Tjek altid om ledetråden sigter til et pronomen i grammatisk forstand, eller om den spiller på en overført betydning som fx “vi-formen” (højtideligt fællesskab) eller “De” som høfligt tiltaleord.

På dansk kan du holde øje med disse længere muligheder, som ofte passer ind hvor kortere stedord ikke gør:

• hendes (6) - 3. person ental possessiv, uafhængig af køn
• hvilke (6) / hvilken (7) / hvilket (7) - interrogative eller relative; endelsen viser flertal/fælleskøn/intetkøn
• enhver (6) - ubestemt/kvantitativ, kan optræde som både pronomen og adjektiv
• hinanden (8) - reciprokt stedord, kræver pluralis som subjekt
• sådanne (7) - demonstrativt, peger på flere genstande af en særlig type

I svenske krydsord forlænges listen med nabosprogets egne former - vær især opmærksom på, at bogstav- og længdekrav ofte adskiller sig en anelse fra dansk:

• hennes (6) - svarer til dansk “hendes”
• vilken (6) / vilket (6) / vilka (5) - samme funktion som de danske “hvilken-”-former; vilka bruges i flertal
• varandra (8) - svenske udgave af “hinanden”
• sådana (6) - flertal af demonstrativet “sådan”, hyppigt i kryds hvor “sådanne” ikke passer

Metoder og faldgruber: sådan finder du det rigtige pronomen

Når du støder på en ledetråd som blot siger “pronomen”, bør du først afgøre grammatikken i resten af krydsordet: Har du brug for et subjekt (fx jeg, han, vi) eller et objekt (fx mig, ham, os)? Mange krydsordskonstruktører giver indirekte hints gennem ordlyden - “han så” vs. “så ham”. Tænk også på om der kan gemme sig et overført pronominal-greb: En ledetråd som “royal tiltale” peger på den såkaldte vi-form, mens “høflig tiltale” næsten altid resulterer i De eller Dem.

1. Subjekt/objekt-par: jeg/mig, han/ham, hun/hende, vi/os, I/jer, de/dem.
2. Køn & tal: Neutrale/determinative former som den, det, denne, disse afhænger ofte af enkelte krydsbogstaver; husk at “den” også kan skjule sig i sammensætninger som “denne”.
3. Possessiv kongruens: min/mit/mine, din/dit/dine, sin/sit/sine - kryds felterne for vokal/konsonant-slutning for at gennemskue ental vs. flertal.
4. Svensk vs. dansk: Er krydset svensk, kan løsningen være ni (I), hen (kønsneutralt) eller det talesproglige dom (skrevet “de/dem” i rigssvensk). Danske kryds vil sjældent acceptere disse, medmindre ledetråden specifikt nævner “sv.”.
5. Ledetrådens typeangivelse: Ordet “refleksivt stedord” indsnævrer hurtigt valget til sig eller en sin/sit/sine-form, mens “relativt” næsten altid ender i som, der, hvem, hvilket alt efter længde.

De klassiske faldgruber er tvetydige artikler (den/det kan både være pronomen og artikel), høflige tiltaleformer (De/Dem) der ofte forveksles med 3. person flertal, samt krydsmateriel hvor flertydige ord som man (ubestemt stedord) eller ens (possessivt) optræder. Vær også årvågen over for ord, der fungerer som pronomen i overført betydning: “Ingen” kan være både et pronomen og en benægtelse, mens “andet” kan hentyde til noget ubestemt. Brug de krydsende bogstaver metodisk, og husk at et enkelt skift fra subjekt til objekt eller fra ental til flertal kan være nøglen til at knække hele ruden.