Medvirkende i Legenden Om Zorro

Svingen fra Brøndby til Baja California? - måske ikke den mest oplagte rejse, når man til daglig svælger i Allsvenskan-statistikker og svenske stadionpølser. Men på Svensk Fodbold elsker vi store fortællinger om helte, mod og passion - og netop derfor zoomer vi i dag helt ned til Californien anno 1850, hvor kappeklædte dueller, smældende piskeslag og brændende idealisme danner kulissen for “Legenden om Zorro”.

Ti år efter bryllupsklokkerne har ringet for Alejandro de la Vega og hans elskede Elena, kæmper fægtemesteren med sin måske hårdeste modstander til dato: familielivet. Kan man være både kærlig ægtemand, ansvarlig far - og samtidig den sagnomspundne hævner, hele Californien råber på? Svaret lurer bag Zorros sorte maske, mens skurke konspirerer, guldstøv hvirvler, og fremtiden for den unge amerikanske stat hænger i en tynd tråd.

I denne artikel dykker vi ned i filmens stjernespækkede rolleliste, dramatiske tematikker og kulørte bagkulisser. Uanset om du er kommet for Anthony Banderas’ elegante fægtning, Catherine Zeta-Jones’ knivskarpe replikker eller simpelthen for at se, hvordan hesten Tornado stjæler scenerne, er der garanteret action nok til at få pulsen op - også hos en fodboldfan.

Spænd masken, find sombreroen frem og gør dig klar til at “Udforsk Sverige” på en lidt anderledes måde: gennem fortællingen om den sortklædte legende, der minder os om, at heltemod kan bryde frem, hvor vi mindst venter det.

Legenden om Zorro: Overblik og handling

Californien, 1850. De støvede veje omkring den kommende 31. amerikanske stat emmer af spænding, politisk uro - og forventningen om retfærdighed. Ti år er gået siden Alejandro de la Vega reddede befolkningen som den sagnomspundne Zorro. I dag er han lykkeligt gift med sin ligeværdige modspiller Elena, og sammen har de fået sønnen Joaquin, et nysgerrigt energibundt på ni år, der endnu ikke kender sandheden om sin fars maskerede dobbeltliv.

Filmens motor er clash’et mellem familieliv og heltegerning:

1. Familietrængsler
   Elena er træt af lyssky natteudflugter, usikkerhed og sorgløse løfter. Hun kræver, at Alejandro lægger masken på hylden og bliver den stabile far og ægtemand, Joaquin og hun hungrer efter.
2. Zorros kald
   Da grådige jordbaroner, skruppelløse forretningsmænd og korrupte embedsmænd truer med at bemægtige sig Californien, kalder folkets desperate råb endnu en gang på Zorros klingende retfærdighed.
3. Det uundgåelige valg
   Alejandro tvinges til at balancere mellem to uforenelige identiteter: Den hengivne familiefar og den sortklædte fægtemester. Konsekvensen er et ægteskab på kanten, en søn, der savner sin far - og en befolkning, der ikke kan undvære deres beskytter.

I denne efterfølger til The Mask of Zorro sætter instruktør Martin Campbell scenen for en moderne swashbuckler, hvor kærlighed, hævn og politiske intriger flettes sammen. Kombinationen af glitrende fægtescener, dampende kemi mellem Banderas og Zeta-Jones og det ikoniske ”Z” ridset i trævægge gør, at Californiens indbyggere - og publikum - endnu en gang får brug for den legendariske Zorro.

Hovedrollerne: Banderas, Zeta-Jones og Alonso

I centrum for Legenden om Zorro står den lille familie de la Vega, hvis indbyrdes spændinger giver filmen både hjerte og humor. Antonio Banderas, Catherine Zeta-Jones og Adrian Alonso leverer tre præstationer, der balancerer høj oktan-action med ægte følelsesmæssig tyngde og skaber den motor, der driver historien fremad.

Antonio banderas - Don alejandro de la vega / zorro

Banderas gentager sin rolle fra The Mask of Zorro og viser en helts kamp mod hverdagen. Ti år efter sit første ridt er Alejandro nu fanget mellem tre fronter: folket, der igen har brug for Zorro; en hustru, der beder ham hænge masken på en krog; og en søn, som beundrer helten uden at vide, at det er hans far. Banderas blander karisma, fysisk komik og sørgmodig eftertænksomhed, så vi føler både adrenalinsuset i fægtescenerne og smerten, når en familie næsten smuldrer.

Catherine zeta-jones - Elena de la vega

Elena er mere end blot Zorros kærlighedsinteresse; hun er hans ligeværdige partner - og i denne film også hans moralske modpol. Zeta-Jones giver Elena en blanding af styrke, sårbarhed og stædighed: hun elsker Alejandro, men hun nægter at opløse familien i heltedådens røgslør. Hendes narrative bue omfatter alt fra flamboyant kårdearbejde til en tårevædet “skilsmisse”, iscenesat efter pres fra Pinkerton-agenterne Harrigan og Pike. Elena bliver dermed både katalysator for heltenes konflikt og den, der til sidst minder Alejandro om, hvorfor han valgte masken: for at beskytte dem, han elsker.

Adrian alonso - Joaquin de la vega

Som den kvikke, tiårige Joaquin tilfører Alonso filmen frisk energi og en vellykket børnevinkel. Joaquin er Zorros største fan, men forstår ikke, hvorfor hans far tilsyneladende mangler samme mod og adræthed som den sortklædte hævner. Rollen giver plads til både humor - Joaquin springer gennem stalddøre og fægter med gårdens redskaber - og rørende øjeblikke, når han konfronterer sin far med sandheden. Joaquin bliver filmens samlingspunkt: hans beundring tvinger Alejandro til at genvinde integriteten, og hans faretruende nysgerrighed tvinger Elena til at handle.

Familiedynamikken i korte træk

1. Konflikt: Alejandro vil fortsætte som Zorro; Elena vil have en stabil opvækst for Joaquin.
2. Skilsmisse-bluffet: Elena går med til en midlertidig separation for at spionere på skurken Armand, hvilket puster til Alejandros jalousi.
3. Afsløringen: Joaquin opdager sin fars hemmelighed netop som Californien trues - og bliver den gnist, der genforener forældrene i sværdkampens tegn.
4. Forløsning: Da masken falder - bogstaveligt og symbolsk - står familien stærkere: Joaquin får sin helt, Elena får sandheden, og Alejandro finder balance mellem pligt og kærlighed.

Sammen danner trioen et følelsesladet kompas, der peger filmen i retning af sine hovedtemaer: familien kontra heltegerningen, hemmelighedernes pris og nødvendigheden af at kæmpe samlet, når ondskaben banker på haciendaens port.

Birollerne og skurkegalleriet

Selv om Alejandro, Elena og Joaquin naturligt stjæler rampelyset, hviler Legenden om Zorro på et farverigt persongalleri af hjælpere, skurke og finurlige bikarakterer, der giver dramatikken kant og komik. Her er et nærmere kig på de figurer, der enten står skulder ved skulder med Zorro - eller spænder ben for ham.

Skurke med stil - Og dødelige dagsordener

1. Jacob McGivens - Nick Chinlund
   En brutal og hæmningsløs bandit, der agerer filmens mest håndfaste modsvar til Zorros elegance. McGivens’ hårde næver og nihilistiske attitude gør ham til den fysiske trussel, der konstant presser Alejandro til kanten.
2. Armand - Rufus Sewell
   Franskfødt aristokrat med politiske ambitioner og et fornemt ydre, der dækker over et skarpt sind og dubiøse planer. Sewell balancerer charme og kynisme, så Armand fremstår som Zorros intellektuelle modstander med et iskolde blik på Californiens fremtid.
3. Harrigan - Michael Emerson
   Armands bureaukratiske håndlanger; en mand, der foretrækker at trække i trådene bag kulissen. Emerson tilfører en kølig beregnende energi, der giver skurkeplanerne et snert af intrige og konspiration.
4. Pike - Shuler Hensley
   McGivens’ enorme højre hånd. Hans råstyrke og loyale brutalitet giver filmens actionsekvenser ekstra tyngde - bogstaveligt talt.

De trofaste støtter

Farverige sidekicks & cameos

• Finder’s Key som Tornado - Zorros trofaste hingst leverer spektakulære stunts og komiske øjeblikke, der minder publikum om, hvor meget Alejandro faktisk stoler på sin firbenede partner.
• Rowley Irlam (uncredited) - dukker kort op som Sneering Man under en af filmens tidlige fægtescener; et nik til stuntmiljøet, der har formet Zorro-mytologien.
• Små men mindeværdige roller inkluderer Head Jailer (Silverio Palacios), den stoiske Don Diaz (Fernando Becerril) og den pligtopfyldende Brother Ignacio (Alberto Reyes), som tilsammen maler et levende billede af 1850’ernes Californien.

Tilsammen skaber disse biroller et net af alliancer, forræderier og stædige fjendskaber, der både udfordrer og udvikler Zorro. Uden deres nuancer - fra McGivens’ rå vold via Armands elegante forræderi til Father Quinteros lune visdom - ville legenden føles langt mindre levende.

Bag kulisserne på Legenden om Zorro

Instruktørstolen: Efter at have genoplivet Zorro-myten i 1998 stod den newzealandske actionveteran Martin Campbell endnu en gang i spidsen. Campbell er kendt for sit sikre greb om både sværd, piske og sprængstoffer - noget der allerede var bevist med «The Mask of Zorro» samt Bond-filmen «GoldenEye». Til Legenden om Zorro finpudsede han balancen mellem højoktane actionsekvenser og de mere intime øjeblikke mellem Alejandro, Elena og deres søn Joaquin.

Producer-trekløveret: Filmen blev ført sikkert i havn af Laurie MacDonald, Walter F. Parkes og den Oscar-vindende Lloyd Phillips. Parkes/MacDonald-parret fungerede også som drivkraft bag originalen fra 1998 og bragte derfor både kontinuitet og erfaring til bordet, mens Phillips - manden bag storskala-produktioner som «Gladiator» - holdt tøjlerne stramt på det praktiske plan.

Studier & samarbejde: Tre Hollywood-tunge selskaber slog pjalterne sammen: Columbia Pictures (finansiering og distribution), Spyglass Entertainment (kreativ sparring og midler) samt Amblin Entertainment (Steven Spielbergs flagskib, som leverede den eventyrlige tone). Resultatet blev en transnational produktion, hvor store dele af optagelserne foregik i Mexico for at bevare autenticiteten i 1850’ernes Californien.

Sprog & kultur: Dialogen veksler flydende mellem engelsk og spansk, hvilket understreger Californiens kulturelle smeltedigel på tærsklen til statslig optagelse i USA. Denne tosprogethed var et bevidst valg fra Campbells side for at øge realismen og hylde Zorros latinamerikanske rødder.

Fun fact: For at matche den energi, som Antonio Banderas lagde for dagen i sine stunts, insisterede Campbell på at bruge så få CGI-effekter som muligt. Mange af filmens vilde ridt og fægtescener blev derfor udført praktisk - ofte med Banderas selv i sadlen på den karismatiske hest Tornado.

Genre, temaer og interessante fakta

Legenden om Zorro blander tre velkendte genrer - action, eventyr og western - og skaber dermed en film, der både rummer hæsblæsende tempo, romantisk eskapisme og klassisk frontier-stemning. Den genre­mæssige cocktail bliver forstærket af filmens setting i Californien, 1850, hvor territoriet netop er på vej ind i USA som 31. stat. Railroads, guldfeber og politisk uro danner et historisk bagtæppe, som Zorro kan svinge sin kårde op imod.

Overordnede temaer

1. Familien kontra heltegerningen
   Alejandro er splittet mellem rollen som kærlig ægtemand og far og sit kald som folkets beskytter. Konflikten udmønter sig i både intime ægteskabsscener med Elena og storslåede kampe mod banditterne.
2. Dobbeltidentitetens pris
   Masken giver frihed, men skjuler også sandheden for omverdenen - især for sønnen Joaquin, der idoliserer Zorro uden at kende hans sande ansigt. Filmen undersøger, hvad det koster at føre to liv på én gang.
3. Retfærdighed og social ulighed
   Fra korrupte jordbesiddere til sammensværgelsen omkring statstraktaten stiller historien skarpt på de magtstrukturer, som Zorro udfordrer for at beskytte bønderne og de undertrykte.

Sprogligt miks

Dialogen veksler flydende mellem engelsk og spansk. Denne dualitet afspejler Californiens kulturelle smeltedigel og understreger filmens tema om identitet: Zorro står med ét ben i den mexicanske arv og det andet i det amerikanske fremtidshåb.

Fægtekunstens betydning

Fægtescenerne - indstuderet af stunt­koordinatoren med rødder i klassisk swashbuckler-film - fungerer som filmens pulsslag. Ikke blot leverer de spektakulær action; de fungerer også som et visuelt udtryk for Alejandro/Zorros indre konflikt: Jo skarpere hans klinge, desto mere anspændt bliver familielivet.

Nøglefigurer, der tilføjer lag

Små, men sjove facts

• Instruktør Martin Campbell bruger støv, sollys og adobe-facader til at skabe autentisk western-tekstur, men tilføjer samtidig dynamiske kamerature, som kendes fra moderne actionfilm.
• Koreografien er inspireret af klassisk fencing sabre, men Banderas insisterede på at blande flamenco-inspirerede håndbevægelser for at ære sin spanske baggrund.
• Filmholdet lod engelske og spanske replikker overlappe uden undertekster i visse scener for at lade publikum føle sproglig forvirring på linje med de nytilkomne amerikanere i handlingen.
• Den 129 minutter lange spilletid gør The Legend of Zorro til den hidtil længste spillefilm om den maskerede hævner.

Resultatet er en film, der svinger lige så elegant mellem genrer og sprog, som Zorro selv gør mellem tagene i det solbeskinnede 1850’er-Californien - hvor familie, hæder og retfærdighed konstant kolliderer i skæret fra en blank kårde.