Fra Grand Prix-legende til hverdagsfar med “mælk og bamser”. Få danske stemmer er så ikoniske som Jørgen de Mylius’ – men bag mikrofonen gemmer der sig en far, der spænder over næsten tre generationer af børn. Da radioværten i foråret 2023 fejrede sit 60-års jubilæum i DR’s Koncerthus, stod hele den sammenbragte flok skulder ved skulder: Fra Louise i 50’erne til Camill, der endnu er teenager.
I denne artikel folder vi familiens tidslinje ud og giver dig det komplette overblik over fem biologiske børn, én bonusdatter – og et hav af kærlige hverdagsritualer. Vi dykker også ned i Mylius’ egne erfaringer med at blive far som både 55- og 59-årig, ser på statistikken bag ”sene fædre” og besøger villaen på Frederiksberg, hvor hunden Jack holder øje med, at ingen sniger sig i sofaen før sengetid.
Er du klar til at møde stemmen fra P5 i rollen som familiefar – og finde ud af, hvem der egentlig gemmer sig bag navne som Rose, Oliver og bonusdatteren Claudia? Læs videre og få hele historien om Jørgen de Mylius’ farverige familieunivers.
Hvem er Jørgen De Mylius’ fem børn? Navne, relationer og kort overblik
Familien de Mylius spænder fra begyndende teenageår til godt ind i 50’erne – et aldersspænd, der blev ekstra tydeligt, da Jørgen de Mylius i april 2023 blev fejret for sit 60-års radiojubilæum ved en reception i DR Koncerthuset. Her stod han på den røde løber flankeret af alle seks børn, mens han – nu som vært på P5 – fortalte Billedbladet, at han i praksis har haft hjemmeboende børn “i næsten 60 år”.
Louise – datter fra første ægteskab (ca. 1971, 52 år i 2023).
Sofie – datter fra første ægteskab (alder ikke oplyst i de tilgængelige kilder – redaktøren bedes undlade at gætte og evt. opdatere inden 2026).
Oliver – søn fra første ægteskab (ca. 1986, 37 år i 2023).
Rose – datter med nuværende hustru, tandlægen Inger de Mylius (ca. 2002, 21 år i 2023).
Camill – datter med Inger (ca. 2005/2006; var 11 år i DR-interviewet fra 2017 – dobbelttjek alder i 2026).
Bonus: Claudia – Ingers datter, som Jørgen har kendt “næsten hele hendes liv” (ca. 1996, 27 år i 2023).
Dermed tæller den sammenbragte flok fem biologiske børn og én bonusdatter. Aldrene ovenfor er angivet ud fra kilderne fra 2017-2023; markerede “ca.”-årstal bør dobbelttjekkes, hvis artiklen opdateres efter 2026.
Jørgen de Mylius (f. 1946) er for mange danskere stemmen på Melodi Grand Prix og Eurovision, ligesom han har skrevet en række sangtekster. I dag kan han stadig høres bag mikrofonen – nu på DR P5 – mens familien fortsat følger ham tæt, både til koncerthus-receptioner og i hverdagen hjemme på Frederiksberg.
Familietidslinje: Fra første ægteskab til livet med Inger og en stor sammenbragt flok
1960’erne-1980’erne – første kapitel: Da Jørgen de Mylius for alvor slog igennem som vært på P3 i 1963, fulgte familielivet hurtigt trop. I sit første ægteskab blev han far til tre:
• Louise – den ældste, født omkring 1971.
• Sofie – lillesøster til Louise (alder ikke offentliggjort).
• Oliver – lillebror, født omkring 1986.
Årene med de tre store børn løb parallelt med Mylius’ storhedstid som tv-vært for Dansktoppen og de danske Melodi Grand Prix-shows. Børnene oplevede derfor en far, der pendlede mellem radiostudie, tv-kulisser og hjemmet – men som, ifølge ham selv, “altid nåede hjem til godnatsangen”.
1990’erne – mødet med Inger: I slut-90’erne fandt Jørgen sammen med tandlægen Inger. Med hende fulgte et nyt familiekapitel – og en bonusdatter:
• Claudia (ca. 1996) – Ingers datter, som Mylius har kendt “næsten hele hendes liv”.
Parret blev gift, og snart kom fælles børn til:
• Rose – født ca. 2002.
• Camill – født 2005/06.
“Fra teenager til i 50’erne” – et aldersspænd på én familiefoto: Ved receptionen i DR Koncerthuset den 31. marts 2023, hvor Jørgen fejrede 60-året for sin P3-debut og sit aktuelle værtsjob på P5, stod alle seks børn side om side. Billedbladet bemærkede det bemærkelsesværdige spænd: børn “fra teenageårene til 50’erne” poserede sammen med deres 77-årige far.
“Jeg har i praksis haft hjemmeboende børn i snart 60 år,” sagde Mylius med et skævt smil til magasinet.
På scenen takkede han publikum for tre generationers lytterskab, og i foyerens blitzlys kunne man se, hvordan generationstallene folder sig ud i den sammenbragte flok:
- Louise, Sofie og Oliver – som husker sort-hvid fjernsyn og kassettebånd fra barndomshjemmet.
- Claudia – bonusdatteren, der blev en del af Mylius-hverdagen i folkeskoleårene.
- Rose og Camill – døtre af den “sene far”, vokset op med Spotify og TikTok, men stadig inviteret til at høre far præsentere ABBA på vinyl.
Familiestrengen fortsætter: Receptionen blev et symbol på, at Mylius’ privatliv har fulgt en lige så langstrakt tidslinje som hans karriere. Fra de første skridt på P3 til nutidens morgenflade på P5 har han gentaget ritualet med køkkentlys tændt sent, madpakker linet op og lyden af båndoptager eller USB-mikrofon i baggrunden. Samtidig har børn – i skiftende aldre – ventet på “far kommer hjem”.
Sådan væver tidslinjen sig: først tre børn i 70’erne og 80’erne, siden tre mere i 00’erne – alle forenet i 2023 på ét foto. Og som Jørgen selv pointerer, vil der sandsynligvis være hjemmeboende børn hos familien de Mylius “et pænt stykke ind i 2030’erne” – når karrieren runder sit næste runde jubilæum.
At blive far igen som 55- og 59-årig: Erfaringer, holdninger og tal
I DR-interviewet fra januar 2017 (DR.dk) fortæller Jørgen De Mylius, at han ikke oplevede det som et særligt modigt spring, da han endnu engang blev far – først som 55-årig til Rose og siden som 59-årig til Camill:
“Jeg er sund og rask, og vi lever længere i dag. Hvorfor skulle jeg ikke kunne give to små piger et godt liv, bare fordi jeg rundede de 50?”
På interviewtidspunktet var Camill 11 år (2017), mens Rose var teenager. Ifølge Jørgen trives han med de sene “småbørnsår”, fordi han – som han formulerer det – har “mere ro og tålmodighed end i 1980’erne”, da de tre ældste var små. Han fremhæver to praktiske fordele:
- Bedre tid: Karrierepresset er aftaget, og han kan tilrettelægge arbejdstiderne som P5-vært, så han henter og bringer.
- Erfaring med tre generationer: Han trækker på 40+ års forældrerutine – “man ved, hvad der virker, og hvad der blot er en fase”.
Flergenerationsfamilie uden generationskollisioner
I et tidligere TV 2-indslag (06.03.2012, TV 2 Livsstil) blev det bemærket, at Camill – dengang seks år – var yngre end det seneste barnebarn. Familien oplever det uproblematisk: De voksne børn har “kun fået en ekstra legekammerat til deres egne børn”, som Jørgen formulerer det, mens de yngste vokser op med både nevøer, niecer og store søskende som rollemodeller.
Tallene bag trenden: Flere fædre 50+
DR-artiklen bygger på en udtrækning fra Danmarks Statistik, der viser en stigning på 162 % i antallet af nye fædre i alderen 50-59 år fra 1985 til 2015. Det afspejler, at Jørgen langt fra står alene – ændrede levetider, fertilitetsbehandling og nye parforholdsmønstre flytter gennemsnitsalderen opad. (Redaktionen kan overveje at indhente opdaterede tal for 2024-26).
Realistisk – Ikke romantiseret
Jørgen understreger også bagsiden: “Man skal være klar over, at pensionsalderen rykker tættere på, mens lektierne bliver sværere – og så må man holde sig i form.” Til gengæld, siger han, følger der et særligt nærvær med:
- Han cykler dagligt med Rose og Camill til skole og holder sig fysisk aktiv “for at kunne blive ved med at være far – ikke bedstefar”.
- Han har opsat økonomiske rammer, så de to yngste er dækket, uanset hvornår arbejdslivet stopper.
Samlet set tegner fortællingen et billede af en far, der – støttet af statistik og egen erfaring – ser de sene børneår som et aktivt tilvalg i et stadig mere aldersblandet familielandskab.
Hverdagsliv og værdier: ‘Mælk og bamser’, sammenhold – og hunden Jack
Hver aften, når hverdagsstøjen fra radiostudiet har lagt sig, lister Jørgen de Mylius op ad trappen i villaen på Frederiksberg med et glas iskold mælk i hånden. Han sætter sig ved sengekanten hos Rose og Camill – de yngste i den store børneflok – og lader dagen klingre af med den samme lille remse: “Mælk og bamser.” Først en kort aftenbøn, så et enkelt kys på panden og til sidst de trylleord, der lukker mobilen, fjernsynet og resten af verden ude. I et interview med Kristeligt Dagblad beskrev han ritualet som en bevidst kontrast til “skærmenes konstante lys”, en måde at give børnene et klart rum at drømme i, hvor genkendelige ord og smagen af mælk signalerer fuldkommen tryghed.
Familien har siden 2020 delt hverdagen med en livlig boxer ved navn Jack. Det var Camill, der som 14-årig overbeviste forældrene om, at huset manglede fire poter, efter at familiens første boxer, Jackie, var gået bort alt for tidligt. I dag er Jack blevet klanens ubestridte samlingspunkt. Når Jørgen sent på aftenen låser sig ind efter en P5-vagt, hamrer hundens hale mod entréens træpaneler, længe før nogen mennesker når ud af sengene. Jack må ikke tigge ved spisebordet, og han sover hverken i sofa eller seng – “disciplin giver frihed,” som Jørgen formulerede det til Alt for Damerne – men i løbet af dagen finder man ham oftest midt i stuen, hvor børn, bonusbørn og venner uvilkårligt dumper ned omkring ham.
Små ritualer, faste rammer og et tydeligt fællesskab er dermed blevet nøglen til at få en familie, der spænder fra teenageår til midt i 50’erne, til at hænge sammen. Den energi genkender man også i Jørgen de Mylius’ fortsatte virke som radiovært: lige så trofast som han hver uge sætter Grand Prix-plader på rotation, sætter han et glas mælk på sengebordet – og viser, at tryghed, nærvær og en god melodi stadig er den stærkeste opskrift på sammenhold.
