
Ettan - Norra
- Sæson: 2025
- Første kamp: 28/03-2025
- Sidste kamp: 09/11-2025
- Antal hold: 16
- Fører: Hammarby Talang FF
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Ettan - Norra Stillinger
Her kan du se stillingerne for Ettan - Norra i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
15 | 10 | 2 | 3 | 28 | 15 | 13 | 32 |
|
2 |
![]() |
15 | 9 | 2 | 4 | 33 | 19 | 14 | 29 |
|
3 |
![]() |
15 | 8 | 4 | 3 | 28 | 14 | 14 | 28 |
|
4 |
![]() |
15 | 8 | 3 | 4 | 32 | 20 | 12 | 27 |
|
5 |
![]() |
15 | 8 | 2 | 5 | 27 | 20 | 7 | 26 |
|
6 |
![]() |
15 | 7 | 3 | 5 | 32 | 24 | 8 | 24 |
|
7 |
![]() |
15 | 6 | 4 | 5 | 22 | 17 | 5 | 22 |
|
8 |
![]() |
15 | 6 | 2 | 7 | 26 | 24 | 2 | 20 |
|
9 |
![]() |
15 | 5 | 5 | 5 | 17 | 18 | -1 | 20 |
|
10 |
![]() |
15 | 4 | 5 | 6 | 16 | 19 | -3 | 17 |
|
11 |
![]() |
15 | 5 | 2 | 8 | 21 | 32 | -11 | 17 |
|
12 |
![]() |
15 | 4 | 5 | 6 | 18 | 30 | -12 | 17 |
|
13 |
![]() |
15 | 5 | 2 | 8 | 17 | 29 | -12 | 17 |
|
14 |
![]() |
15 | 5 | 0 | 10 | 22 | 38 | -16 | 15 |
|
15 |
![]() |
15 | 3 | 5 | 7 | 13 | 21 | -8 | 14 |
|
16 |
![]() |
15 | 3 | 2 | 10 | 16 | 28 | -12 | 11 |
|
Ettan - Norra Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Ettan - Norra i år.
Kommende Ettan - Norra Kampe
Runde 16
















Runde 17
















Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Færdigspillede Ettan - Norra kampe
Runde 15
















Runde 14
















Runde 13
















Runde 12
















Runde 11
















Runde 10
















Runde 9
















Runde 8
















Runde 7
















Runde 6
















Runde 5
















Runde 4
















Runde 3
















Runde 2
















Runde 1
















Ettan - Norra Historie
Ettan – Norra er i dag den nordlige halvdel af Sveriges officielle tredjebedste fodboldrække. Ligaen er en af to parallelle divisioner under fællesbetegnelsen Ettan Fotboll – den anden er Ettan – Södra – og tilsammen udgør de 32 hold den øverste del af det semiprofessionelle lag i svensk fodboldhierarki. Dermed befinder Norra-rækken sig lige under Superettan og to trin under den landsdækkende Allsvenskan, og den fungerer som både springbræt for ambitiøse klubber og som modningsplatform for unge talenter, der drømmer om at bryde igennem på landets mest eksponerede scener.
I kraft af sin status som den ene af to identiske underafdelinger er Ettan – Norra organiseret efter de samme regler og retningslinjer som søsterdivisionen Södra. Holdene mødes ude og hjemme fra april til november, hvilket giver hver klub 30 kampe og en kalender, der i udstrakt grad tager højde for den svenske vinter. Ved sæsonens afslutning belønnes den samlede vinder af Norra med direkte oprykning til Superettan, mens den næstbedste får en ekstra chance gennem playoff-kampe. Omvendt falder trykket tungt på de tre nederst placerede mandskaber, der rykker ned i Division 2, og endnu et hold kan tvinges ud, hvis det taber en yderligere kvalifikationsduel mod en ambitiøs udfordrer fra den fjerdedivisions kvalifikationssti.
Etableringen af den moderne Ettan daterer sig til 2006, men navnet ”Division 1” har kronet flere forskellige lag i det svenske ligasystem siden 1920’erne. Historien er således fuld af gentagne reformer, sammenlægninger og navneskift, der afspejler både geografiske hensyn og et stadigt forsøg på at afbalancere elitesatsning, talentpleje og økonomisk bæredygtighed. For at forstå Ettan – Norras rolle i dag kræver det derfor et historisk tilbageblik, som også giver perspektiv på de mange strukturelle skift, der gennem snart hundrede år har præget svensk fodbold.
Overblik over Ettan – Norra
Ettan – Norra er geografisk afgrænset til den nordlige del af Sverige. Rækken består af 16 klubber, og sammen med et tilsvarende antal i Ettan – Södra danner den det samlede tredjeliganiveau, ofte blot omtalt som ”Ettan” eller ”Division 1” i daglig tale. En typisk Norra-sæson strækker sig fra det tidlige forår til efterårets sidste runder, hvor vejrliget fortsat tillader afvikling af udendørs kampe på natur- eller kunstgræs.
Norra-gruppen skiller sig primært ud fra Södra ved sin geografi. De deltagende klubber kommer fra et spredt område, der kan omfatte alt fra den tætbefolkede Stockholmsregion til mindre byer i det nordlige Midtsverige. Afstanden mellem de yderste klubber betyder ofte lange rejser, men giver samtidig et stærkt regionalt præg og lokale rivaliseringer, der adskiller sig markant fra dem i Sydsverige.
Turneringsformat og sæsonkalender
Siden 2018 har strukturen været fastlåst på 32 hold, fordelt i to grupper á 16. Modellen spejler formatsammensætningen i de to øverste ligaer, Allsvenskan og Superettan, hvilket giver et ensartet nationalt flow, når klubber rykker op eller ned.
Hver sæson afvikles i dobbeltturnering, hvilket betyder, at alle møder hinanden både hjemme og ude. For et enkelt hold udmønter det sig i 30 kampe, og dermed i alt 240 kampe i hver af de to parallelle divisioner. Kampene spilles fra april, hvor vinteren så småt har sluppet sit greb, til november, inden sne og frost igen gør græstæpperne ufremkommelige.
Oprykning: Vinderen af Norra-puljen rykker direkte op i Superettan. Det samme gør vinderen af Södra-puljen. De to klubber erstatter Superettans to bundhold, som rykker direkte ned.
Playoff for oprykning: De to nummer-to-klubber i henholdsvis Norra og Södra møder Superettans hold på placeringerne 13 og 14 i playoff-dyster. Vinderen af hver duel spiller i Superettan den efterfølgende sæson, mens taberen må tage til takke med en ny sæson i Ettan.
Nedrykning: Placeringerne 14, 15 og 16 i både Norra og Södra rykker ned i Division 2. Dermed forlader seks klubber årligt den tredje bedste række. I deres sted kommer de seks divisionsvindere fra de seks regionale Division 2-puljer.
Playoff for at undgå nedrykning: Holdet, der slutter som nummer 13 i hver Ettan-gruppe, spiller to playoff-kampe mod vinderen af et seperat playoff-forløb mellem to Division 2-toere. Overlever tredjeligaholdet, bevarer det sin plads; taber det, går pladsen i stedet til udfordreren.
Historisk udvikling
Fra 1920’erne til etableringen af en officiel tredjeliga
I 1924 blev Allsvenskan oprettet som Sveriges øverste række og bar dengang navnet Division 1. På daværende tidspunkt eksisterede der ikke noget officielt lag under eliten, selv om der fandtes regionale serier, der kæmpede om adgang til højere niveau. Først i 1928 fik underordnede ligaer formel status, og samtidig opstod en ny, landsdækkende tredjeliga kaldet Division 3. Turneringen var opdelt i otte regioner med varierende antal klubber. Efter grundspillet mødtes regionernes vindere i dobbeltopgør for at vinde en af fire pladser i den næstbedste række. Nordsvenske klubber måtte dog vente til 1952, før de overhovedet kunne deltage i denne struktur.
Efterkrigstidens mange strukturændringer
En omfattende reform i 1947 reducerede antallet af tredjelagsgrupper til fire á ti hold i et forsøg på at stramme hierarkiet. Vinderne rykkede op, mens de tre nederste rykkede direkte ned. Da Nordsverige i 1952 blev integreret, hævede man antallet af grupper til ni. Ligeledes ekspanderede den næstbedste liga, hvilket betød, at opryknings- og nedrykningsmodellen kunne bibeholdes uændret.
I 1955 blev strukturen igen ændret, denne gang med fokus på et fair forhold mellem sydlige og nordlige regioner. Resultatet var tolv grupper, og der indførtes et ekstra slutspil, hvor de fire nordlige gruppevindere kæmpede om to oprykningspladser, mens de øvrige ti gruppevindere rykkede direkte op.
Ved sæsonen 1957/58 skiftede den svenske fodboldkalender til at følge kalenderåret, hvilket forlængede sæsonen og betød, at kombattanterne den ene gang i historien mødte hinanden tre gange samme år.
I starten af 1970’erne blev den næstbedste liga reduceret i størrelse. Oprykningsmodellen blev derfor tilpasset: 1971 fik man fire regionale slutspil, der gav otte oprykkere; fra 1972 kun tre grupper med seks oprykkere. Modellen overlevede indtil 1980, hvor en mere kompleks to-runders playoffstruktur afløste den.
Navneskiftet i 1986 og følgerne for hierarkiet
I 1986 gennemførtes en ny reform. Allsvenskan fastholdt sin titel, men betegnelsen Division 1 gled ned til næsthøjeste niveau, og alle underliggende rækker rykkede tilsvarende et nummer tilbage. Tredjedivisionen blev herefter til Division 2. Samtidig koncentreredes ligaen til fire grupper á 14 hold, hvilket genskabte den direkte oprykning for gruppevinderne og nedrykning for de tre dårligst placerede.
Allerede i 1990 gik man delvist i den modsatte retning. Liga-konstruktionen blev brudt op i otte mindre forårspuljer. Herfra avancerede de stærkeste klubber til en efterårs-turnering i det næstbedste lag, mens resten spillede internt om forårets pladser i samme niveau. Halvårssystemet holdt kun to sæsoner, og fra 1993 vendte man tilbage til en helårs-model: seks grupper á tolv hold, med direkte oprykning til de seks gruppevindere og en to-runders playoff for de seks toere mod to trængte klubber fra den næstbedste liga.
Koncentration og indførelse af den moderne Division 1 i 2006
Den næste store omvæltning indtraf i 1999, hvor de to næstbedste Division 1-puljer blev slået sammen til én national liga. Navnet blev Superettan, og mange klubber måtte enten rykke direkte ned eller kæmpe gennem nye playoff-systemer. Da den øverste underliggende liga samtidig beholdt sit navn, forsvandt mærkatet Division 1 midlertidigt fra systemet.
Det gjorde comeback i 2006, da man sammensmeltede de tidligere seks regionale tredjedivisioner til to større puljer. De blev officielt betegnet Division 1 Norra og Division 1 Södra – eller blot Ettan – og bestod indledningsvis af hold, der havde kvalificeret sig via placeringer i den gamle struktur. Løsningen skabte en mere ensartet ligapakke med stærkere sportslig konkurrence, højere tilskuertal og et mere overskueligt trapperige til Superettan.
Seneste justeringer og udvidelsen i 2018
Fra 2006 til 2017 lå holdtallet stabilt på 14 klubber pr. pulje. Sæsonen 2018 markerede dog endnu en ændring, da man udvidede til 16 hold i både Norra og Södra. Tilsammen giver det i dag plads til 32 professionelle eller semiprofessionelle mandskaber, der alle har ambitioner om at klatre op i Superettan. Den større volumen giver flere klubber mulighed for at måle sig med landets bedste talenter uden at skulle bære økonomiske byrder, som kendetegner højere niveauer.
Geografisk opdeling: Norra kontra Södra
Skillelinjen mellem Norra og Södra er først og fremmest praktisk og geografisk. Svensk fodbold strækker sig over et arealmæssigt stort land, og den nordlige halvdel omfatter såvel tætbefolkede områder som store, tyndtbefolkede regioner. Norra tilbyder derfor alt fra lokalopgør i og omkring Stockholm til lange udflugter mod det mere afsides Norrland. Dermed adskiller ligaen sig fra Södra, hvor kampene oftere foregår inden for den sydlige, relativt tættere befolkede del af Sverige.
Opdelingen tager ikke blot højde for afstande, men også for vejrforhold. Klubber, der opererer nord for Dalälven, skal i højere grad end de sydlige rivaler håndtere lavere temperaturer og tidlig vinter. Kalenderstrukturen – april til november – er således et kompromis designet til at sikre, at selv de nordligst beliggende arenaer kan gennemføre deres hjemmekampe under acceptable forhold.
Konkurrencemæssig betydning og talentudvikling
Ettan – Norra fungerer som rugekasse for nye stjerner. Niveauet er højt nok til, at unge spillere presses maksimalt fysisk og taktisk, men samtidig rummeligt nok til, at lovende talenter faktisk får minutter på banen. Det giver en ideel arena til at forberede sig på det professionelle liv i Superettan og i visse tilfælde Allsvenskan.
Fordi ligaen er semiprofessionel, varierer klubbernes økonomi og organisation. Nogle er forankret i mindre byer med begrænset resurser, andre er tidligere storklubber, der har oplevet sportlige modgange og nu forsøger at finde vej tilbage til toppen. Denne blanding af ambitioner og historier gør serien til en af de mest uforudsigelige i svensk bold, og udfaldet af hver sæson kan være præget af små marginaler.
Sæsonafslutningen og dens scenarier
Opspillet til sidste spillerunde er ofte dramatisk. I Norra-gruppen kan både top- og bundstrid afgøres på få point. Et enkelt mål kan være forskellen på direkte oprykning eller ekstra playoff-kampe, ligesom et uafgjort resultat i en parallel kamp kan tippe balancen for klubber, der kæmper mod nedrykning.
Det direkte oprykningsspot til Superettan er særligt eftertragtet. Klubben, der ender på førstepladsen, undgår det nervepirrende playoff og kan allerede ved sæsonfinalen begynde at planlægge for en ny tilværelse som fuldtidsprofessionel. Nummer to skal derimod håndtere et ekstra lag af pres i form af playoff. Ofte mødes holdet med en Superettan-modstander, som både sportsligt og økonomisk er vant til højere krav. Det kræver mental styrke, taktisk disciplin og fysisk overskud.
I bunden er nedrykningsspøgelset lige så reelt. Tre pladser er direkte billet til Division 2, og for nummer 13 udgør playoff-kampene en sidste chance. Der er historisk set eksempler på, at hold har vendt en skidt sæson ved at vinde denne duel, men omvendt har kvalifikationsmodstanderne fra Division 2 ofte momentum og stor selvtillid – de har netop vundet deres egne ligaer eller to-er-slutspillet og føler sig i stand til at udfordre etablerede Ettan-hold.
Sæsoner og bemærkelsesværdige resultater
Ettan – Norra har siden 2006 produceret en lang række mestre, der efterfølgende tog skridtet op i Superettan. Også runner-up-hold har jævnligt vundet deres playoff – og enkelte år har strukturelle særlige forhold ændret på normalen. Eksempelvis blev både vindere og runner-ups i 2007 rykket op uden playoff, fordi Allsvenskan ekspanderede til 16 hold. Tilpasningen gav ekstra plads i det samlede pyramidesystem og betød, at to klubber fra både Norra og Södra rykkede direkte op.
Der findes ingen central samlet liste over samtlige vindere i teksten her, men modellen har været den samme gennem hele perioden: gruppevinderne rykker direkte op, andenpladserne får en playoff-chance, mens bundplaceringerne koster nedrykning. Det betyder, at ligaen konstant fornyer sig, og at næsten halvdelen af klubberne hvert år lever med en realistisk mulighed for at skifte niveau – opad eller nedad.
Statistik og rekorder
Ettan – Norra fører løbende statistik over topscorere, kampe og mål. Selve ligaorganisationen offentliggør sæsonens mest scorende spillere, og samtidig registreres holdenes pointgennemsnit og andre nøgledata, der danner basis for analyser af sportslig udvikling. Et tilsvarende sæt statistikker udarbejdes for Södra-puljen.
Omkring tilskuertal varierer billedet fra klub til klub. Nogle kampe i hovedstadsområdet kan tiltrække relativt store publikumstal, mens opgør i mere afsidesliggende byer selvsagt henvender sig til et mindre lokalt segment. Statistikken viser dog, at ligaens niveau og jævnbyrdighed ofte sikrer et stabilt, men varierende fremmøde, afhængig af geografi og foreningskultur.
Opsummering
Ettan – Norra udgør sammen med sin sydlige søsterdivision hjertet i den svenske fodboldpyramides semiprofessionelle lag. Siden genoprettelsen i 2006 har ligaen udviklet sig til en robust platform for klubber med ambitioner om at tage springet til Superettan. Den nuværende struktur på 16 hold giver en spændstig turnering, hvor hvert point kan få afgørende betydning for både top, midte og bund.
Historisk set er navnet ”Division 1” blevet flyttet rundt i systemet, og netop dette viser, hvor dynamisk svensk fodbold har været gennem årtier. Fra Allsvenskans tid som Division 1 i 1920’erne, til den nuværende brug som synonym for tredje trin, har betegnelsen fulgt de organisatoriske strømninger, som administrativt og sportsligt har formet spillet i Norden.
Med en sæson, der strækker sig over det svenske fodboldforår, -sommer og -efterår, fremstår Ettan – Norra som scenen, hvor unge talenter kan vise sig frem, erfarne spillere kan genfinde formen, og mindre klubber kan drømme om at trække store byer og stærke modstandere til egen hjemmebane. Ligaens årlige drama – med oprykning, nedrykning og playoff – er en væsentlig del af den nationale fodboldfortælling, og dens rolle som bro mellem amatør og fuldtidsprofessionel gør den til en uundværlig brik i svensk fodboldøkologi.