Abdoulaye Diagne-Faye

Abdoulaye Diagne-Faye

  • Født: 22/09-2004 (20 år)
  • Nationalitet: Senegal
  • Højde: n/a cm
  • Vægt: n/a kg
  • Position: Defender
  • Trøje #: 25
  • Nuværende klub: BK Häcken
BK Häcken logo
Abdoulaye Diagne-Faye, oftest omtalt blot som Abdoulaye Faye, er en senegalesisk tidligere professionel fodboldspiller, født 26. februar 1978 i Dakar. Som høj, fysisk stærk og luftstærk midterforsvarer skabte han sig et navn først i hjemlandet, dernæst i Frankrig og siden gennem en lang Premier League-karriere, hvor han flere gange fulgte manager Sam Allardyce og ved to lejligheder bar anførerbindet i Stoke City. Med Bolton Wanderers, Newcastle United, Stoke City, West Ham United og Hull City oplevede han både europæisk kvalifikation, kåringer som årets spiller og to oprykninger til den engelske Premier League, inden karrieren blev afrundet i Malaysia.
  • 11

    Kampe (heraf 0 ⬆️)
  • 895

    Minutter
  • 2

    Mål ⚽️
  • 0

    Assists 🎯
  • 🟨 2 • 🟥 0

    Kort
  • 7,1

    Rating ⭐️

Abdoulaye Diagne-Faye, oftest omtalt blot som Abdoulaye Faye, er en senegalesisk tidligere professionel fodboldspiller, født 26. februar 1978 i Dakar. Som høj, fysisk stærk og luftstærk midterforsvarer skabte han sig et navn først i hjemlandet, dernæst i Frankrig og siden gennem en lang Premier League-karriere, hvor han flere gange fulgte manager Sam Allardyce og ved to lejligheder bar anførerbindet i Stoke City. Med Bolton Wanderers, Newcastle United, Stoke City, West Ham United og Hull City oplevede han både europæisk kvalifikation, kåringer som årets spiller og to oprykninger til den engelske Premier League, inden karrieren blev afrundet i Malaysia.

Tidlige år i Senegal

Faye voksede op i hovedstaden Dakar og begyndte sin organiserede fodbolduddannelse i den lokale klub ASEC Ndiambour. Her tog han de første skridt mod en professionel karriere og imponerede i en sådan grad, at han skiftede til topklubben Jeanne d’Arc, der på det tidspunkt lå blandt de tre bedste hold i den senegalesiske liga. Opholdet i Jeanne d’Arc blev kort, men markant nok til at tiltrække opmærksomhed fra europæiske talentspejdere.

Gennembrud i Frankrig

I juli 2002 indgik Faye en aftale med RC Lens, som på daværende tidspunkt rådede over flere senegalesiske profiler, heriblandt Papa Bouba Diop. Han indgik således i en internationalt præget trup, hvor han skulle vænne sig til fransk fodbolds taktiske krav. For at få kontinuerlig spilletid blev han kort efter udlejet til Istres, og låneopholdet fungerede som en vigtig overgangsperiode, hvor hans fysiske spillestil blev kombineret med den taktiske disciplin, franske forsvarstrænere forlanger.

Bolton Wanderers

Sam Allardyce, dengang manager i Bolton Wanderers, fik øje på Faye og hentede ham til England på en lejeaftale i juli 2005. Debuten faldt mod Newcastle United, og han gjorde straks indtryk ved at dominere luftduellerne mod veteranangriberen Alan Shearer i en 2-0-sejr. Kampen lagde grunden til en hurtig permanent aftale, og i december 2005 blev lejen gjort til fuldtidskontrakt.

Med afgangen af Bruno Ngotty og Radhi Jaïdi før sæsonen 2006-07 indtog Faye en central rolle i midterforsvaret, hvor han udviklede et stærkt partnerskab med ivorianeren Abdoulaye Méïté. Duoen sikrede Bolton en solid hjemmebanestatistik frem til nytår. Han markerede sig offensivt ved at score hovedstøds­mål mod Arsenal i to på hinanden følgende sæsoner, sejre på henholdsvis 2-0 og 3-1. Hans dominerende indsats og åbenlyse luftstyrke gjorde ham til publikumsfavorit på Reebok Stadium.

Newcastle United

Den 31. august 2007 skrev Faye under på en treårig kontrakt med Newcastle United for omkring 2 millioner pund og genforenedes dermed med Allardyce. Han blev præsenteret for hjemmepublikummet i pausen af kampen mod Wigan Athletic 1. september samme år. Selvom opholdet blev kortvarigt, nåede han at notere sig for ét mål – et trøstemål i 1-5-nederlaget hjemme mod Manchester United 24. februar 2008.

Stoke City

Stoke City, nyoprykket til Premier League, købte Faye 15. august 2008 for 2,25 millioner pund og bandt ham til klubben i tre år. Debuten kom i en dramatisk 3-2-sejr over Aston Villa, og allerede tidligt i sæsonen scorede han sit første Stoke-mål – i det 90. minut mod tidligere arbejdsgiver Newcastle United, hvilket sikrede en 2-2-udligning. Han gentog kunststykket senere på sæsonen i endnu et uafgjort opgør mod samme modstander.

Hans første Stoke-sæson var så overbevisende, at både medspillere og fans valgte ham som årets spiller 2008-09, og alle officielle supporter­grupper kårede ham ligeledes til sæsonens profil. Manager Tony Pulis belønnede præstationerne ved at udnævne ham til fast anfører for 2009-10. Trods solide indsatser blev sæsonen præget af skader, og i 2010-11 overtog Ryan Shawcross anførerbindet. Faye fik reduceret spilletid og blev løsladt ved kontraktudløb i maj 2011, hvor Pulis offentligt roste hans betydning for klubbens etablering i Premier League.

West Ham United

En måned senere, juni 2011, indgik Faye en fri transferaftale med West Ham United – endnu engang under Allardyces ledelse. Han udtrykte stor begejstring for at tilslutte sig den traditionsrige London-klub, og 16. august samme år fik han debut i en overbevisende 4-0-sejr ude mod Watford. Sæsonen kulminerede med oprykning til Premier League via play-off-triumf, hvorefter Faye forlod klubben.

Hull City

Den 20. juli 2012 skrev Faye under på en etårig aftale med Hull City i Championship. Han debuterede i Ligacuppen 11. august mod Rotherham United og scorede kort efter sit første Hull-mål 1. september mod tidligere klub Bolton, da han sprang højest på et hjørnespark. I de efterfølgende uger nettede han yderligere to gange – mod Millwall og Leeds United – og etablerede sig som en fast defensiv støttepille.

I alt spillede han 33 kampe i 2012-13-sæsonen, hvor Hull sikrede sig direkte oprykning som ligaens nummer to. Klubben forlængede kontrakten i maj 2013, men i 2013-14 blev konkurrencen i midterforsvaret intens, og Faye optrådte blot tre gange i Premier League og tre gange i FA-cuppen, hvor Hull nåede finalen for første gang i historien. Efter sæsonen blev han frigivet som 36-årig.

Senere karriere

I december 2014 fortsatte Faye karrieren uden for Europa, da han underskrev med Sabah FA i den malaysiske Premier League. Opholdet markerede et roligt punktum på en lang rejse gennem flere kontinenter og otte professionelle klubber.

Landsholdskarriere

Faye repræsenterede Senegal i internationale sammenhænge og var blandt andet med til at sikre en fjerdeplads ved Africa Cup of Nations 2006. Selvom kildematerialet ikke specificerer antal landskampe eller scoringer, indgik han i en talentfuld generation, der gjorde Senegal til et respekteret navn på kontinentet.

Spillestil og kendetegn

På banen blev Faye kendetegnet ved sin fysiske styrke, sin kompromisløse tilgang til nærkampe og først og fremmest sin formidable hovedspilskraft. Flere højprofilerede opgør – eksempelvis de to sejre over Arsenal med Bolton – viste hans evne til at dominere i feltet offensivt såvel som defensivt. Hans gode taktfølelse i timingen af spring og evnen til at skubbe modstandere væk i luften gjorde ham til en naturlig måltrussel på dødbolde og en sikkerhed i eget felt. Managerne benyttede ham ofte som organisatorisk omdrejningspunkt i firkæden, og Tony Pulis’ beslutning om at gøre ham til Stoke-anfører understregede hans lederegenskaber.

Meritter og udmærkelser

  • Stoke City – FA Cup-sølv 2010-11; Årets spiller (spillere og fans) 2008-09.
  • Hull City – Championship-sølv og direkte oprykning 2012-13.
  • West Ham United – Oprykning til Premier League 2011-12.
  • Senegal – Fjerdeplads, Africa Cup of Nations 2006.

Samlet vurdering

Abdoulaye Diagne-Faye efterlod et solidt aftryk i alle de klubber, han repræsenterede. Fra start i Dakar til afslutningen i Sabah var karrieren præget af hårdt arbejde, loyalitet over for sine trænere – især Sam Allardyce – og en konsekvent evne til at dominere i luftrummet. Hans betydning for Bolton i midt-nullerne, for Stokes etablering i Premier League og for de to oprykninger med West Ham og Hull understreger en spiller, der satte holdets mål over egne og som ofte ramte sit højeste niveau i de allermest afgørende øjeblikke.