Östers IF er en af svensk fodbolds mest særegne klubhistorier. Fra en beskeden begyndelse i bydelen Öster i Växjö i 1930 har klubben bevæget sig gennem samtlige niveauer i rigsturneringen, vundet fire svenske mesterskaber og én pokaltitel, mistet sit fodfæste, rejst sig igen – og er fra 2025 tilbage i Allsvenskan. Gennem årtier har Öster præsteret bemærkelsesværdige triumfer, smertelige nedrykninger, legendariske spillere og markante ledere, alt sammen forankret i et stærkt smålændsk sammenhold og et publikum, der i glansperioderne fyldte Värendsvallen til bristepunktet.
Her på Svensk Fodbold kan du læse meget mere om Östers IF. Vi bringer dig de seneste Östers IF kampe, vi viser dig alle de aktuelle Östers IF stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Östers IF og klubbens historie samt en oversigt over alle Östers IF spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Östers IF i sæsonen her på Svensk Fodbold.
Östers IF Stillinger
Se de aktuelle Östers IF stillinger herunder, for alle turneringer som Östers IF deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Östers IF Kampe
Her kan du se alle de kampe som Östers IF skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Östers IF.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Östers IF kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Östers IF Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Östers IF kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Östers IF Spillere
Her kan du se alle spillere på Östers IFs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Östers IF Historie og Info
Östers IF er en af svensk fodbolds mest særegne klubhistorier. Fra en beskeden begyndelse i bydelen Öster i Växjö i 1930 har klubben bevæget sig gennem samtlige niveauer i rigsturneringen, vundet fire svenske mesterskaber og én pokaltitel, mistet sit fodfæste, rejst sig igen – og er fra 2025 tilbage i Allsvenskan. Gennem årtier har Öster præsteret bemærkelsesværdige triumfer, smertelige nedrykninger, legendariske spillere og markante ledere, alt sammen forankret i et stærkt smålændsk sammenhold og et publikum, der i glansperioderne fyldte Värendsvallen til bristepunktet.
Klubben har gennem tiden også rummet andre idrætsgrene som bandy, bowling og ishockey, men i dag koncentrerer Östers IF sig udelukkende om herrefodbold. Virksomheden er i dag organiseret som en professionel forening under Smålands Fotbollförbund og spiller sine hjemmekampe på Spiris Arena – anlagt 2011-12 som Myresjöhus Arena og brugt til bl.a. UEFA Women’s Euro 2013. Historien om Öster er kort sagt fortællingen om hele fire definerende epoker: den sejrssikre opstigning fra 1950’erne til det sensationelle mesterskab i debutsæsonen 1968, den gyldne æra 1977-81 med yderligere tre guld, den gradvise deroute og pendulbevægelsen mellem divisionerne i 1990’erne og 2000’erne – og den nutidige genrejsning med ny stadion, sportslig konsolidering og oprykningen i 2024.
Nedenfor følger en tematisk og kronologisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Östers IF: stiftelse, ledelse, stadionudvikling, triumfer, europæiske eventyr, profiler på og uden for banen, rekorder, publikumskultur, dramatiske kvalkampe og aktuelle perspektiver. Artiklen læner sig udelukkende på verificerbare fakta og forsøger at give et samlet helhedsbillede af klubben fra 1930 til i dag.
Klubbens tilblivelse og tidlige år
Stiftelsen i 1930 og navneændringen i 1932
Östers Fotbollförening blev formelt grundlagt 20. april 1930 i bydelen Öster i Växjö. To år senere, den 15. november 1932, ændredes navnet til Östers Idrottsförening efter en omstrukturering, hvor medlemstallet blev opgjort til 56. Samtidig udvidedes formålet til at omfatte både fodbold og bandy, og den 6. april 1933 søgte foreningen optagelse i Riksidrottsförbundet.
De første milepæle (1930’erne-1950’erne)
Klubben vandt sin første officielle turnering i 1937 – Smålandsserien Division II, Växjögruppen – og trådte for første gang ind i det nationale seriesystem i 1947. De tidlige sportslige resultater bar præg af frivilligengagement og lokalt sammenhold, men én person kom hurtigt til at definere en kultur, der skulle vare generationer: Stig Svensson, optaget som medlem 1933, måtte stoppe sin egen spillerkarriere pga. skade allerede i 1937. Han greb lederstafetten og blev i efterkrigsårene valgt til formand. Svenssons visioner, organisation og støt øgede ambitionsniveau gav foreningens folk øgenavnet “Svenssons IF”.
Internationale gæster i 1950’erne
For at hæve den sportslige standard tog Öster utraditionelle midler i brug: Sørge for modstand på højeste niveau. I sommeren 1956 besøgte brasilianske Flamengo Växjö, året efter kom italienske Juventus – et tiltag, der både skærpede spillernes niveau og øgede byens interesse for elitefodbold.
Vejen mod Allsvenskan
Division II-oprykningen 1959
Sæsonen 1959 markerer begyndelsen på Östers opstigning, da klubben rykkede op i Division II, dengang landets næstbedste række. Ambitionerne steg, og holdet stod i sit første allsvenske kvalspil i 1961 under træner Bertil Bäckvall – uden at lykkes.
Den dramatiske kvalsæson 1967
Trænerskiftet til Vilmos Varszegi og tilgangen af den svenske landsholdsprofil Harry Bild i 1967 blev afgørende. Over to play-off-opgør mod IK Brage og Sandvikens IF sikrede Öster den historiske oprykning til Allsvenskan. Afgørelsen på Värendsvallen mod Brage blev set af 26 404 tilskuere – stadig klubrekord.
Mester som debutant – sensationen i 1968
Den “jævneste Allsvenska nogensinde”
1968 er skrevet med flammeskrift i smålændsk fodboldhistorie. Fire klubber sluttede á point, men Öster hev guldet hjem på bedre målscore og blev dermed det første hold til at vinde Allsvenskan i sin debutsæson. Bedriften står fortsat alene – IF Elfsborg triumferede som nyoprykker i 1961, men havde tidligere historik i ligaen.
Fremkomsten af “Stjärnorna i Öster”
Holdet fra slut-1960’erne blev smykket med kælenavnet “Stjärnorna i Öster”, og i 1969 modtog midtbanestyrmanden Tommy Svensson Guldbollen. Året efter repræsenterede han Sverige ved VM 1970.
Gyldne år 1970-1983
Profiler og landsholdsdeltagere
Göran Hagberg, Björn Andersson og Inge Ejderstedt var del af Sveriges VM-trup i 1974, mens Jan “Lill-Damma” Mattsson dominerede allsvensk målstatistik 1973-75 og nåede 123 scoringer for Öster. Midtbanegeneralen Anders Linderoth vandt Guldbollen i 1976.
Svenska Cupen-triumfen 1977
Første nationale pokaltitel kom i 1977. Sejren kvalificerede Öster til Pokalvindernes Europa Cup, hvilket var klubbens debut i officiel europæisk turnering.
Tre SM-guld på fire år
- 1978: Træner Lars “Laban” Arnesson førte holdet til det andet mesterskab.
- 1980: Bosse Johansson overtog og sikrede den tredje guldmedalje.
- 1981: Guldet blev forsvaret, og Öster stod nu med fire svenske mesterskaber.
Europæiske møder
De nationale sejre gav adgang til Europacupen: møder med Nottingham Forest (1979/80, samlet 1-3), Bayern München (1981/82, 0-6 samlet) og Olympiakos (1982/83). Allerede i UEFA-cupen 1975/76 var klubben løbet ind i AS Roma, hvor Gunnar Nordahl stod på Östers bænk og Nils Liedholm på Romas – et opgør mellem to tredjedele af det legendariske Gre-No-Li.
Slutspilsfinalen 1983
Efter ligaomlægningen til slutspil i begyndelsen af 1980’erne nåede Öster finalen 1983, men måtte se IFK Göteborg tage titlen.
Etablering, fald og genrejsning 1984-2000
Første nedrykning 1988 og ubesejret sæson 1989
I 1988 indtraf klubbens første serienedrykning nogensinde. Svaret var overbevisende: I Division I Södra 1989 forblev Öster ubesejret – en unik bedrift i svensk elitefodbold – og rykkede straks op.
Nær guld i 1992 – det “usynlige mål”
I Mästerskabsserien 1992 var Öster kun ét fejldømt mål fra titlen. Dommeren overså, at Andreas Bilds skud ramte hjulstaget inde bag stregen mod AIK. I stedet endte AIK som mestre, mens Öster blev noteret som ligatoer.
Kvaldramaer og elevatorfart
- 1995: Overlevelseskval mod Gefle IF – kampen i Gävle måtte flyttes til Råsunda pga. sne.
- 1997: Fornyet kval mod Djurgårdens IF.
- 1998: Nedrykning til Division I og senere kvalifikation til den nystiftede Superettan.
- 2002: Sejr i Superettan gav allsvensk retur, men opholdet varede kun én sæson.
- 2005-07: Ny oprykning i 2005 blev fulgt af dobbelt nedrykning til Division 1 Södra i 2007.
Årtusindskiftet og kampen for stabilitet
Tilbage i Superettan 2009-2012
Klubben vandt Division 1 Södra 2009 og kvalificerede sig året efter til Superettan. I 2012 sikrede Öster divisionsmesterskab og oprykning til Allsvenskan 2013.
Nedtur og ny bundplacering 2014-2016
Sæsonen 2013 endte på 15.-pladsen i Allsvenskan. Året efter lykkedes det ikke at konsolidere sig i Superettan, og for anden gang på få år faldt Öster ned i division 1. I 2016 blev oprykningen dog sikret via sejr i Division 1 Södra.
Stabilisering og kvalkampe 2017-2024
Superettan 2017 bød på en femteplads. 2019 reddede klubben sig efter kvalsejr over Landskrona BoIS, mens kvalforsøget til Allsvenskan 2022 mod Varbergs BoIS resulterede i to nederlag. Året 2024 blev vendepunktet: andenplads i Superettan og dermed direkte oprykning – første allsvenske sæson siden 2013 står for døren i 2025.
Stadioner og faciliteter
Värendsvallen – det klassiske hjem
Fra debuten i Allsvenskan og helt frem til 2012 var Värendsvallen kulisse for klubbens største øjeblikke, inklusive publikumsrekorden på 26 404.
Spiris Arena (tidl. Myresjöhus Arena)
- Anlægsstart: 31. marts 2011
- Indvielse: august 2012
- Internationale events: Fire kampe under UEFA Women’s Euro 2013
Arenaen markerer et stort infrastrukturelt spring fremad og fungerer i dag som base for både førstehold, administration og talentudvikling.
Klubkultur, støtte og symbolik
Inmarchmelodien “Stjärnorna i Öster”
Sangeren Ola Salo har skrevet klubbens officielle indløbshymne. Melodien hylder både den historiske storhed og de håb, som fandommen bærer ind på arenaen hver kampdag.
Publikumstal
| Rekord | Tal | Begivenhed |
|---|---|---|
| Største kampbesøg | 26 404 | Kval mod IK Brage, 1967 |
| Højeste sæsonsnit | 15 622 | Allsvenskan, 1968 |
Meritter og titler
Overblik
| Konkurrence | Vundet | Seneste triumf | Runner-up |
|---|---|---|---|
| Allsvenskan / Svensk mester | 4 | 1981 | 3 (senest 1992) |
| Svenska Cupen | 1 | 1977 | 4 (senest 1991) |
| Superettan | 2 | 2012 | 2 (senest 2024) |
| Division 1 Södra | 3 | 2016 | 1 (2008) |
Liste over mesterskaber
- 1968 – Vundet på målscore som debutant
- 1978 – Andet guld under Laban Arnesson
- 1980 – Tredje guld under Bosse Johansson
- 1981 – Fjerde og hidtil seneste guld
Statistik og klubrekorder
- Flest førsteholdskampe: Peo Bild – 329
- Flest mål: Jan “Lill-Damma” Mattsson – 125
- Største sejr i Allsvenskan: 9-0 mod GAIS
- Største nederlag i Allsvenskan: 0-6 (mod både Hammarby IF og Kalmar FF)
Profiler – spillere og ledere
Stig og Tommy Svensson
“Mr Öster” Stig Svensson var formand 1943-1989 og skabte organisatorisk stabilitet. Sønnen, midtbaneprofilen Tommy Svensson, bar arven videre som spiller (1961-71 + 1973-77) og senere leder i 1978.
Landsholdsspillere fra Öster
- Tommy Svensson – VM 1970
- Göran Hagberg – VM 1974
- Björn Andersson – VM 1974
- Inge Ejderstedt – VM 1974
- Thomas Ravelli – landsholdsdebut 1981
- Andreas Ravelli – landsholdsspiller
Trænere gennem tiderne
| Periode | Navn |
|---|---|
| 1958-1963 | Bertil Bäckvall |
| 1967-1973 | Vilmos Varszegi |
| 1973-1974 | Bengt “Julle” Gustavsson |
| 1975-1976 | Gunnar Nordahl |
| 1977-1978 | Lars “Laban” Arnesson |
| 1979-1981, 1986-1988 | Bosse Johansson |
| 1982-1985 & 2003-2004 | Leif Widén |
| 1989-1993 | Hans Backe |
| 1994-1996 | Nanne Bergstrand |
| 1997 | Andreas Ravelli |
| 1997-1998 | Bo Axberg |
| 1998-2001 | Jan Mattsson |
| 2001-2003 & 2007-2008 | Jevgenij Kuznetsov |
| 2005-2006 | Lars Jacobsson |
| 2007 | Giles Stille |
| 2009-2010 | Andreas Ottosson |
| 2010 | Ludwig Ernstsson / Hans Gren |
| 2011-2012 | Roar Hansen |
| 2013 | Andreas Thomsson |
| 2014 | Roberth Björknesjö |
| 2015-2017 | Thomas Askebrand |
| 2018-2019 | Christian Järdler |
| 2019-2021 | Denis Velic |
| 2021-2023 | Srdjan Tufegdzic |
| 2024- | Martin Foyston |
Holdstruktur 2025
Trupsammensætningen til Allsvenskan 2025 vil blive offentliggjort løbende frem mod sæsonstart. Klubben har historisk set benyttet både egne talenter og strategiske transfertilgange, men ingen detaljer er pt. bekræftet ud over den eksisterende Superettan-stamme.
Tidligere sportsgrene i Öster-regi
- Icehockey: Spillede en sæson i landets bedste række 1963/64.
- Bandy: Indgik fra klubstiftelsen og frem.
- Bowling: Har fungeret som selvstændig sektion.
- Damefodbold: Etableret 1981, men afviklet i 2014.
Nuværende organisatoriske rammer
Östers IF er organiseret som forening med professionel fodboldvirksomhed under Smålands Fotbollförbund. Detailoplysninger om bestyrelsessammensætning og økonomi er ikke offentligt detaljeret, men klubben har siden stadionflytningen arbejdet målrettet på at kombinere sportslig fremdrift med bæredygtig drift.
Fremtidsudsigter
Med oprykningen i 2024 står Öster foran sin første sæson i Allsvenskan på tolv år. Definerende punkter bliver konsolidering på banen, fortsat udvikling af Spiris Arena som kommerciel og kulturel hub, fastholdelse af tilskuerengagement og rekruttering af spillere, der kan bygge videre på den stolte, men omskiftelige historie. Klubbens selvforståelse – formet af både guldsæsoner og dybe nedture – giver et enestående fundament for atter at markere sig i svensk topfodbold.
Konklusion
Østers IF er indbegrebet af, hvor hurtigt vindene kan skifte i fodboldens verden. Fra pionerånden i 1930’erne, via det uforglemmelige debutguld i 1968 og de tre titler omkring 1980, til dagens position som oprykker til Allsvenskan, har klubben altid bevaret sin smålændske identitet og en nærmest ukuelig tro på, at næste kapitel kan blive lige så gyldent som de foregående. Uanset udfordringer står Öster fortsat som et betydningsfuldt symbol på svensk fodbolds mangfoldighed og historie.