Millionvillaer, luksusbiler og hæsblæsende bolighandler. Når Lars og Farnaz Elbæk torsdag aften toner frem på TV3 og Viaplay, bliver seerne inviteret helt ind i parrets eksklusive hverdag som “mæglere for millioner”. Men midt i glitter og tv-kameraer mangler der én ting: deres tre teenagebørn.
Hvorfor vælger et par, der ellers deler gavmildt ud af både kærlighedsliv og kontorforhandlinger, at holde netop familielivet bag lukkede døre? Hvad betyder beslutningen for børnene – og hvad sker der, når ægteskabet knækker, men privatlivslinjen består?
I denne artikel dykker vi ned i forældrenes overvejelser, familiedynamikken før og efter skilsmissen og den bredere debat om kendtes børns ret til anonymitet. Læs med og få hele historien bag kameraets blinde vinkel.
Forældrenes valg: Børnene skal have ro – derfor er de ikke med i “Elbæks – mæglere for millioner”
I den kommende reality-dokumentar “Elbæks – mæglere for millioner”, som ruller over skærmen hver torsdag kl. 20.00 på TV3 og Viaplay, bliver seerne inviteret helt ind i Lars og Farnaz Elbæks villa i Klampenborg, med kameraer der følger alt fra hektiske fremvisninger til parrets indbyrdes dynamik som forretningspartnere. Men én dør forbliver lukket: børneværelserne.
I et interview med Alt for Damerne (27.02.2025) forklarer Farnaz Elbæk, at fravalget af de tre sammenbragte teenagere – hendes egen søn Conrad (ca. 15 år) og Lars’ døtre Anna (ca. 16 år) og Ida (ca. 17 år) – er et bevidst forældrevalg. “Børnene er stadig unge og kan ikke overskue, hvad det betyder permanent at være en del af offentligheden,” siger hun og tilføjer, at beslutningen er truffet af de voksne, selv om “et par af ungerne synes, det kunne være sjovt at være på tv”.
Programmet giver således et detaljeret indblik i parrets arbejdsliv som ejendomsmæglere og i deres parforhold, men lige dér sætter de en klar grænse; familielivet med børnene er fredet. Fraværet er ikke et udtryk for, at børnene er skjult bag lukkede døre i hjemmet – blot at kameraerne bliver dér. Farnaz understreger, at valget handler om at give Conrad, Anna og Ida ro til at udvikle sig uden det pres, en tv-produktion og et evigt digitalt fodspor kan skabe:
“De skal kunne sige ja eller nej til offentligheden, når de er gamle nok til helt at forstå konsekvenserne. Indtil da er det os, der siger nej for dem,” forklarer hun.
Dermed står parrets prioritering som et tydeligt eksempel på den balancegang, mange kendte forældre må navigere i: De deler gavmildt ud af egen karriere og kærlighed – men skærmer konsekvent børnene, uanset hvor kameraklar de ellers måtte være.
Hvem er børnene, og hvordan er familien sat sammen?
Selv om Lars og Farnaz Elbæk deler meget af deres professionelle og private hverdag i tv-programmer som “Elbæks – mæglere for millioner”, er deres familiesammensætning forholdsvis enkel – og helt uden fælles biologiske børn.
Farnaz Elbæk har medbragt sin søn Conrad fra et tidligere forhold, mens Lars Elbæk allerede var far til døtrene Anna og Ida. Dermed består den sammenbragte teenageskare af:
- Conrad – Farnaz’ søn (født ca. 2010)
- Anna – Lars’ ældste datter (født ca. 2009)
- Ida – Lars’ yngste datter (født ca. 2008)
Familien har – billedligt talt – været på banen side om side, siden Lars og Farnaz matchede på datingportalen Elitedaters i 2012. Det fremgår af portrættet i Billedbladet (10.11.2023), som også beskriver parret som “kendte fra tv” med “tre sammenbragte teenagebørn”.
En tidligere TV 2-artikel føjer et tidsstempel til børnenes opvækst. I portrættet af Lars Elbæk (29.01.2020) fortæller han, at de dengang boede i Charlottenlund “med børnene, som er mellem 10 og 12 år”. Hurtigt hovedregning viser, at Conrad, Anna og Ida nu – i forbindelse med tv-optagelserne i 2025 – naturligt er blevet 15-17 år, altså fortsat mindreårige og dermed omfattet af forældrenes beslutning om at holde dem uden for rampelyset.
Selv om duoen Elbæk ofte inviterer seerne med helt ind i deres hjem (først Charlottenlund, siden Klampenborg) og forretningsunivers, stopper kameraet derfor konsekvent ved børneværelserne. Konstellationen gør det tydeligt, at valget om at skærme Conrad, Anna og Ida ikke handler om at skjule en fælles familiehistorie, men om at give tre teenagere – hver af dem med sin egen baggrund – fred til at vokse op på egne præmisser.
Efter bruddet i 2026: Privatlivslinjen fastholdes – og relationen til hinandens børn
2026 blev et turbulent år for Lars og Farnaz Elbæk. I et interview med B.T. – gengivet af Se og Hør den 1. marts 2026 – fortæller Farnaz åbent, at det var hende, der tog initiativet til skilsmissen. Parret beskriver processen som både lang og følelsesmæssigt krævende, men understreger samtidig, at de er kommet ud på den anden side med et ønske om at bevare mest mulig ro omkring familielivet.
Netop hensynet til børnene er fortsat en fællesnævner, selv om ægteskabet er opløst. Lars’ døtre Anna og Ida, samt Farnaz’ søn Conrad, var alle teenagere, da de valgte at holde sig ude af rampelyset i “Elbæks – mæglere for millioner”. Den beslutning består: Ingen af forældrene deler billeder eller konkrete detaljer om de unges hverdag, og der er heller ingen planer om fremtidige tv-optrædener. ”Vi har aldrig haft et behov for at gøre vores børn til en del af brandet,” siger Farnaz i interviewet og tilføjer, at den linje ”giver endnu mere mening nu, hvor vi ikke længere er gift”.
Selv om parret ingen fælles biologiske børn havde, har de gennem mere end et årti fungeret som en sammenbragt familie. Ifølge Farnaz ser de fortsat hinandens børn: ”De har været søskende siden 2012 – det kapitel lukker man ikke bare,” lyder det i artiklen. Samværet foregår derfor fortsat, men bag lukkede døre, hvor pressen og offentligheden ikke inviteres med.
Skilsmissen markerer også en ny begyndelse økonomisk og geografisk. Farnaz har eksempelvis erhvervet sig en strandvejsvilla til 20,6 mio. kr., hvilket ifølge Se og Hør symboliserer ”en frisk start” – men heller ikke her inkluderes børnene i den offentlige fortælling. Huset er et hjem, ikke et kulisse-set.
Samlet set viser bruddet, at beslutningen om at skærme børnene ikke var et tv-strategisk stunt, men et grundprincip. Selv når parret går hver til sit, står reglen ved magt: Arbejdsliv og kendisskab må gerne være offentligt, men børneliv er og bliver privat.
Offentligt kendt – privat forælder: Hvorfor kendte vælger at skærme deres børn
Når Lars og Farnaz Elbæk vælger at holde Conrad, Anna og Ida helt ude af tv-billedet i “Elbæks – mæglere for millioner” (torsdage kl. 20.00 på TV3 og Viaplay), indskriver de sig i en voksende tendens blandt kendte forældre: At være fuldt ud offentlige som professionelle, men konsekvent private som forældre. Beslutningen bliver uddybet i Alt for Damerne, hvor Farnaz understreger, at “børnene er for unge til at forstå de langsigtede konsekvenser”. Selvom to af teenagerne faktisk gerne ville have været med, sagde de voksne nej – et nej, der er blevet endnu mere aktuelt efter parrets skilsmisse i 2026.
Deres valg illustrerer fire gennemgående argumenter, man ofte hører fra offentlige personer, der skærmer deres børn:
-
Samtykke og modenhed
Børn under 18 år kan vanskeligt overskue, hvordan tv-optræden eller virale klip vil påvirke deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. Som Farnaz formulerer det, er risikoen, at børnene “binder sig til et liv, de ikke selv har valgt endnu”. -
Langsigtede digitale fodspor
Billeder og historiefortællinger fra reality-shows lever for evigt på nettet. Det betyder, at mislyde fra teenageårene kan hentes frem om ti eller tyve år – af klassekammerater, arbejdsgivere eller medier. -
Uønsket opmærksomhed og sikkerhed
Reality-genren tiltrækker et dedikeret – og nogle gange grænseløst – publikum. Identificerende oplysninger om børn kan øge risikoen for stalking, mobning eller blot nysgerrige blikke i skolegården. -
Retten til et privat rum
Elbæks’ program giver seerne adgang til parforhold, boligjagt og millionhandler, men familielivet bag hoveddøren forbliver fortroligt. Den klare opdeling gør det muligt for børnene at bevæge sig i hverdagen uden konstant at blive genkendt som “ham eller hende fra fjernsynet”.
Det er præcis denne balancegang, Billedbladet har beskrevet, siden Lars og Farnaz for mere end ti år siden begyndte at dele deres professionelle projekter med offentligheden. Med andre ord: Jo mere de taler nøgletal, kvadratmeter og prisskilte, desto mere værner de om børnenes navne og ansigter.
Internationale børneretsorganisationer – herunder UNICEF og Red Barnet – påpeger samme problematik: Børn har en selvstændig ret til privatliv (§16 i FN’s Børnekonvention), og forældrenes opgave er at beskytte den, indtil børnene selv er myndige nok til at træffe informerede valg. At undlade at filme Conrad, Anna og Ida er derfor ikke blot et personligt fravalg, men et aktivt hensyn til deres integritet.
Set i det lys fremstår Elbæks’ linje som en case, hvor succesrig eksponering af brand og forretning sagtens kan gå hånd i hånd med den måske vigtigste bundlinje af alle: børnenes trivsel og ret til at være anonyme, indtil de selv beslutter andet.
